Nyheder
Social- og Sundhedsskolen ansætter tre nye chefer
Til at realisere det mål har skolen ansat tre nye chefer. I en tid, hvor mange fokusere på kvantiteten inden for den danske velfærdssektor, vil Randers Social- og Sundhedsskole med ny strategi 2018-2020 og ny organisering også øge fokus på kvaliteten. Vi har sat os et klart 2020-mål med fokus på elevernes motivation og kvaliteten […]
Til at realisere det mål har skolen ansat tre nye chefer.
I en tid, hvor mange fokusere på kvantiteten inden for den danske velfærdssektor, vil Randers Social- og Sundhedsskole med ny strategi 2018-2020 og ny organisering også øge fokus på kvaliteten.
Vi har sat os et klart 2020-mål med fokus på elevernes motivation og kvaliteten i vores uddannelser. Derfor har vi også tilpasset vores organisering, så vi kan udnytte vores størrelse bedst muligt til at realisere ambitionerne for de kommende to år, forklarer Maria Dyhrberg Rasmussen, direktør på Randers Social- og Sundhedsskole.
Vi tror på, at vi med et fladt og gennemsigtigt organisationsdesign kan skabe de bedste og mest professionelle rammer for, at vi sammen kan styrke vores kerneydelse. Derfor har vi skåret et mellemlederniveau væk og i stedet ansat tre nye og særdeles stærke chefer, som jeg ser meget frem til at samarbejde med efter nytår.
På kanten af fremtiden
Skolen vil foruden det stærke fokus på realisering af 2020-målet i de kommende år have et stærkt fokus på udvikling, vækst og digitalisering. Dette relateret til skolens pædagogiske kerneopgave men også i forhold til fremtidige teknologier i sundhedsvæsnet, som skolens elever uddannes til. Til at understøtte den udvikling digitalt såvel som pædagogisk er René Dybdal ansat som chef for udvikling pr. 1. februar 2018. René Dybdal kommer fra en stilling som centerleder for VIA Sundheds- og Velfærdsteknologi.
Kerneydelsen er vigtig
Med en kerneydelse, der handler om læring og uddannelse, er skolens nye organisationsdesign også bygget op omkring en chef for hvert uddannelsesområde. Skolens vicedirektør, Else Ravn Rasmussen, indtræder efter nytår som chef for social- og sundhedsuddannelserne. Til stillingen som chef for den pædagogiske assistentuddannelse og før-indgang, som hører under samme ansvarsområde, har skolen hentet nye kræfter udefra.
Céline Kragh Vissing starter 1. januar som chef for den pædagogiske assistentuddannelse og før-indgang med ledelsesmæssig erfaring såvel som erfaring fra det pædagogiske område. Céline Kragh Vissing kommer fra en stilling som pædagogisk konsulent hos Styrelsen for kvalitet og udvikling, og inden da var hun pædagogisk leder på Samsøgades Skole i Aarhus.
x Kerneydelsen er vigtig
Uden elever, inden skole. Derfor er der i chefgruppen oprettet et ansvarsområde for indgang og fastholdelse, som varetages af Ann Taul Andersen pr. 1. januar 2018. Ann Taul Andersen har solid erfaring inden for uddannelsesområdet – først som uddannelsesleder på HHX Tradium, dernæst som leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers og senest som souschef på Randers Realskole.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Her ses en af skolens elevers ‘varme hænder’, som førte til titlen som regionsmester i SOSU 2017.