Nyheder

Snyd ikke dit barn for at cykle!

Cyklistforbundet og Randers Kommune inviterer derfor skoler og forældre til at bakke op om den landsdækkende kampagne, “Alle Børn Cykler, ” der skal få flere børn til at cykle mere. “At kunne cykle giver frihed, glæde og gode oplevelser. Det snyder vi børn for, hvis vi ikke lærer dem at cykle og ikke bakker op […]

Snyd ikke dit barn for at cykle!
Af Redaktion 6. juni 2018

Cyklistforbundet og Randers Kommune inviterer derfor skoler og forældre til at bakke op om den landsdækkende kampagne, “Alle Børn Cykler, ” der skal få flere børn til at cykle mere.

“At kunne cykle giver frihed, glæde og gode oplevelser. Det snyder vi børn for, hvis vi ikke lærer dem at cykle og ikke bakker op om cykling i dagligdagen,” siger Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby.

Derfor inviterer Cyklistforbundet, og Randers Kommune alle skoler til at tilmelde sig den landsdækkende motionskampagne, Alle Børn Cykler, der kører fra den 3.-16. september, og forældre til at bruge de særlige forældreguides på kampagnens hjemmeside, der allerede nu ligger på kampagnens hjemmeside.

Træn med dit barn i sommerferien
I forbindelse med kampagnen kan forældrene gå ind på forældre-universet på Alleboerncykler.dk (Link i bunden af artiklen, red.). Her ligger der blandt andet en guide med fem gode råd til at gøre sit barn klar til skolestart på cykel.

“Det kræver øvelse at blive en sikker cyklist, der kan overskue trafikken på egen hånd. Derfor opfordrer vi forældre og børn til at cykle ruten til skole sammen flere gange og træne, hvordan man skal orientere sig og opføre sig i trafikken,” siger Birgit Berggrein.

Alle kan være med
Sidste år deltog 2754 elever fra Randers Kommune i kampagnen. Klasserne samler point ved at cykle så mange dage som muligt. Efter kampagnen trækkes der lod om flotte præmier til hele klassen. Hovedpræmien er lækre børnecykler fra SCO Cykler til alle børn i en hel klasse. Randers Kommune bakker op om kampagnen med lokale præmier:

Kampagnen, der er åben for alle klassetrin, er især populær i 3.-6. klasserne. Kampagnen tilbyder også lærerne gratis undervisningsmaterialer, der med cyklen i centrum opfylder læringsmål i en række fag på alle klassetrin.

* Alle Børn Cykler 2018 kører 3.-16. september. Det er gratis at deltage. Lærerne kan tilmelde deres klasser til Alle Børn Cykler frem til 17. august.

* Læs mere – klik her.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Kontaktinformation
Birgit Berggrein, Projektleder for Randers Cykelby 89151672/25441672

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget