Nyheder
Skraldespande i julehumør
Sange og lyde i skraldespandene kommer fra både børn og voksne i Randers. De blev indtalt i oktober måned, hvor Randers Kommune i forbindelse med eventen “Tak for skraldet” havde stillet et lydstudie op, hvor store og små randrusianere indtalte julelyde og sange. Det er nogle af de optagelser, der nu lyder fra skraldespandene: “Randers […]
Sange og lyde i skraldespandene kommer fra både børn og voksne i Randers. De blev indtalt i oktober måned, hvor Randers Kommune i forbindelse med eventen “Tak for skraldet” havde stillet et lydstudie op, hvor store og små randrusianere indtalte julelyde og sange. Det er nogle af de optagelser, der nu lyder fra skraldespandene:
“Randers har altid haft et særligt forhold til at julepynte. Det var den første by udenfor hovedstaden, som tilbage i starten af 1900-tallet hængte granguirlander i gaderne, og den første by udenfor hovedstaden, der i 1930 satte lys i guirlanderne. Nu bliver vi den første by, hvor de populære og intelligente skraldespande får julebeklædning og dermed bidrager positivt til julestemningen,” siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.
Han understreger samtidig vigtigheden af, at det er indbyggerne i Randers, der lægger stemmer til de nye skraldelyde:
“Vi har et fælles ansvar for at holde gaderne fri for skrald også i december måned. Det er der stor opbakning til, og derfor var det helt oplagt, at det er randrusianerne selv, der indtaler budskaberne,” tilføjer Jesper Kaas Schmidt.
* Spraglenisserne, der puster lyde i skraldespandene, er lokale nisser. De kan ses og opleves live rundt om i Randers City i ugerne op til jul, ligesom billeder af dem er på de intelligente skraldespande.
* Du kan læse mere om julebyens aktiviteter – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.