Signalement af en tasketyv

2. oktober 2009
Signalement af en tasketyv

Manden, politiet beder om hjælp til at finde, stjal i går torsdag 1. oktober klokken 15.45 en pose fra en 18-årig fodgænger.

Tyveriet fandt sted på Mariagervej i Randers, da en mand på knallert susede forbi sit offer og stjal posen.

Tyven på knallerten beskrives sådan:

Ung mand, sort styrthjelm, sort hættetrøje og sorte joggingbukser med Hummelstriber. Han kørte på en sort knallert uden nummerplader.

Oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. 87 31 14 48.