Nyheder
SF: Tåbeligt borgerligt forsøg på karaktermord
Der er ingen tvivl om, at hele det show, de borgerlige nu har sat i gang, kun har et formål: At svine mig og mit parti til, siger Kasper Fuhr. Han mener, de borgerliges opfordring er rent spin: VKO er udmærket klar over, at vi har forandret rigtig meget. Vi har fjernet en rammebesparelse på […]
Der er ingen tvivl om, at hele det show, de borgerlige nu har sat i gang, kun har et formål: At svine mig og mit parti til, siger Kasper Fuhr.
Han mener, de borgerliges opfordring er rent spin:
VKO er udmærket klar over, at vi har forandret rigtig meget. Vi har fjernet en rammebesparelse på 20 millioner kroner på skoleområdet. Vi har sikret, at der er det samme antal pædagoger og medhjælpere i åbningstiden i vuggestuer og daginstitutioner. Og juniorklubberne er også blevet reddet også efter hårdt pres fra SF, for bare at nævne nogle få ting, vi har fået flyttet, siger Kasper Fuhr Christensen, der er formand for miljø og teknik samt medlem af økonomiudvalget.
Jeg synes, det er en plat og personfikseret måde at lave politik på. Vi har understreget, at vi er rigtig kede af mange dele af forliget. Men vi har gjort, hvad vi kunne for at gøre virkeligheden bedre. De borgerlige burde koncentrere sig om at lave politik frem for personfnidder, siger Kasper Fuhr Christensen.
* Du kan kommentere nyheden nede på siden.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.