Nyheder
SF stiller ultimatum for skoleforlig
Genindfør modersmålsundervisningen, som står til at blive afskaffet, rul budgetforligets SFO-besparelser tilbage, og giv skolebørnene 3 ekstra timer. Sådan lyder SFs ultimative krav før forhandlingerne om fremtidens skole Ideen med debatten om fremtidens skole var at sikre mere kvalitet. Hvis ikke børnene får flere undervisningstimer, og hvis ikke afskaffelsen af modersmålsundervisningen bliver rullet tilbage, kommer […]
Genindfør modersmålsundervisningen, som står til at blive afskaffet, rul budgetforligets SFO-besparelser tilbage, og giv skolebørnene 3 ekstra timer. Sådan lyder SFs ultimative krav før forhandlingerne om fremtidens skole
Ideen med debatten om fremtidens skole var at sikre mere kvalitet. Hvis ikke børnene får flere undervisningstimer, og hvis ikke afskaffelsen af modersmålsundervisningen bliver rullet tilbage, kommer der ikke mere kvalitet ind i folkeskolen. Tværtimod. Så er der bare tale om en maskeret forringelse, siger Kasper Fuhr Christensen, formand for SF i Randers Byråd.
Derfor møder SF op til forhandlingerne med tre klare krav:
(1) 3 ekstra undervisningstimer til alle skolebørn
(2) tilbagerulning af budgetforligets forringelse på 10 % af SFO-normeringen
(3) genindførelse af modersmålsundervisningen, som Socialdemokraterne, Konservative, Erik Poulsen og Dansk Folkeparti i det netop indgåede budgetforlig afskaffer og erstatter med det endnu ikke klart definerede læring i sprog
Det her er minimumskrav, som skal igennem, hvis det overhovedet skal give mening at tale om en kvalitetsdebat. Ellers må vi konstatere, at skoledebatten ikke er andet end et stort spil for galleriet.
Koster 29,7 millioner kroner
Prissedlen på SFs krav lyder på 29,7 millioner kroner. Men ifølge Kasper Fuhr Christensen er det penge, som partiet godt kan finde.
Vi har med vores forslag til budget vist, hvordan man kan finansiere både modersmålsundervisning, ingen forringelser af SFOerne og flere undervisningstimer.
Det endelige resultat af de politiske forhandlinger om fremtidens skole i Randers Kommune skal ifølge planen sendes i høring sidst i november.
Husk at “synes godt om” RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.
Du kan kommentere artiklen herunder.