Nyheder

Seniordans klar til sæson nummer to

Seniordans er en sjov og hyggelig aktivitet. Man får god motion, både til hjerte og hjerne. De fleste kommer uden partner, og alle kommer på dansegulvet. Der danses til god musik gamle evergreens, og en danseleder står for undervisningen. Deltagerne danser som par, ikke herre/dame men blå/rød. Der danses kvadriller, kædedanse, rækkedanse og i kreds. […]

Seniordans klar til sæson nummer to
Af Redaktion 20. august 2018

Seniordans er en sjov og hyggelig aktivitet. Man får god motion, både til hjerte og hjerne. De fleste kommer uden partner, og alle kommer på dansegulvet. Der danses til god musik gamle evergreens, og en danseleder står for undervisningen. Deltagerne danser som par, ikke herre/dame men blå/rød. Der danses kvadriller, kædedanse, rækkedanse og i kreds.

Formanden, Maja Davidsen, som også er danseleder på onsdagsholdet, oplyser, at foreningen har 3 hold på programmet i den kommende sæson, som ser således ud:

Margit Batz, som kommer fra Hørning ved Aarhus, underviser i Rounddans.

Rounddans er for øvede seniordansere og skiller sig ud fra seniordansen ved, at man danser med samme partner, hvorimod man i seniordans ofte skifter partner. Både i seniordans og i rounddans er det almindeligt, at 2 damer danser sammen, der bliver ikke talt om herre og dame men om blå og rød.

Begynderholdet om mandagen undervises af Annette Christensen, Helsted og Bodil Andersen, Asferg.

Annette og Bodil fremhæver, at holdet virkelig er for begyndere. Du behøver altså ikke at have danset før, du skal nok få det lært.
Bodil Andersen koordinerer desuden kørslen, idet danserne har mulighed for at deltage i udflugter og dansestævner m.v. i andre byer. Det betyder, at alle får en chance for at komme med til de forskellige seniordansearrangementer, som udbydes i løbet af en sæson.

Klubbens formand, Maja Davidsen, som også er danseleder, underviser de let øvede og meget øvede seniordansere. Maja er desuden formand for Landsforeningen Dansk Seniordans Region Aarhus, som vores forening er medlem af.

Det giver en god synergi, når der skal planlægges aktiviteter, siger næstformand Hans Nielsen, Langå, som sammen med sin hustru Inger Nielsen har danset seniordans i en del år. Inger Nielsen er i øvrigt valgt som kasserer for Seniordans Randers.

Foreningen opfordrer nye interesserede til at møde op og få en gratis prøvetime. Kom alene eller tag gerne en ven eller veninde med!
Seniordans giver livsglæde og gode muligheder for socialt samvær.

* Seniordans Randers kan kontaktes ved henvendelse til foreningens formand, danseleder Maja Davidsen på tlf. 3051 7335 eller på mail majamdavidsen@gmail.com

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget