Nyheder
Se broen over banen ved Viborgvej blive bygget
Her omlagde BaneDanmark biltrafikken midlertidigt, så der stadig var plads til de 15.000 daglige biler, mens de byggede ny bro over banen. Her kan du se en timelapse-film, der på et par minutter viser store dele af ombygningen. På videoen er Viborgvej allerede blevet omlagt til dens midlertidige forløb og kan ses i nederste, venstre […]
Her omlagde BaneDanmark biltrafikken midlertidigt, så der stadig var plads til de 15.000 daglige biler, mens de byggede ny bro over banen.
Her kan du se en timelapse-film, der på et par minutter viser store dele af ombygningen.
På videoen er Viborgvej allerede blevet omlagt til dens midlertidige forløb og kan ses i nederste, venstre hjørne af billedet, mens anlægsarbejdet primært kan ses i øverste højre hjørne af billedet. Efter afdækning og nedbrydning af den gamle jernbanetunnel rammer BaneDanmark spunsplader i jorden langs den cirka 100 meter lange jernbanetunnel. Pladerne danner væggene i den nye tunnel. Dernæst rammes betonpiller, som skal holde konstruktionen, cirka 24 meter ned i jorden. Endelig overdækker BaneDanmark tunnelen og støber et dæk i beton. Til sidst føres trafikken tilbage på den nye vej, som har omtrent samme forløb, som den gamle.
I maj 2019 vender BaneDanmark tilbage for at lægge slidlag på både Parkboulevarden og Viborgvej.
Foran BaneDanmark ligger arbejdet med at ombygge omkring 100 broer, inden de er klar til at sætte kørestrømsmaster i jorden. Det er dog kun de færreste ombygninger, der er så komplicerede som den i Randers.
Se videoen – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.