Nyheder

Sander varmer op til VM

“Konkurrencen er meget anderledes end blot at have travlt på et værksted. Hastigheden bliver den største udfordring. Eksempelvis anbefaler motorproducenterne, at det normalt tager 12 timer at samle en motor. Til VM har jeg tre timer. Og her skal jeg også nå at fejlsøge og må kun anvende håndværktøj til at skrue med. Så for […]

Sander varmer op til VM
Af Redaktion 23. april 2017

“Konkurrencen er meget anderledes end blot at have travlt på et værksted. Hastigheden bliver den største udfordring. Eksempelvis anbefaler motorproducenterne, at det normalt tager 12 timer at samle en motor. Til VM har jeg tre timer. Og her skal jeg også nå at fejlsøge og må kun anvende håndværktøj til at skrue med. Så for at kunne hamle op med tyskerne og koreanerne skal jeg virkelig i skarp træning, siger Sander Kristensen, der pt. studere videoer af tidligere vindere.

Studier fylder generelt meget for den unge mekaniker, der lige nu er ved at tage et adgangskursus til maskinmesteruddannelsen for på sigt at videreuddanne sig i den retning.

Selv om træningen kommer til at fylde al hans tid, glæder han sig til at komme til Abu Dhabi.

“Jeg glæder mig til hele oplevelsen. Åbningsceremonien skulle efter sigende være med en OL-værdig stemning, og jeg ser frem til fællesskabet i campen sammen med de andre vindere fra DM i Skills, fortæller den talentfulde mekaniker.

Træner med Tradium
For at kunne opnå den bedst mulige forberedelse til VM er Sander Kristensen sammen med områdeleder Rikke Feld, Tradium Auto, lige nu i gang med at planlægge sin træning frem til VM. Fra august og frem til konkurrencen skal Sander træne fuld tid med sin faglærer, ligesom en dommer med særligt kendskab til reglerne på området bliver koblet på. Derudover skal Sander både træne mentalt og motionere, og det skal afklares, hvilket udstyr han har brug for.

Det der med pengene
For at kunne realisere den bedste træning er Sander på jagt efter sponsorer, der kan bidrage til at dække nogle af udgifterne. Interesserede sponsorer kan kontakte områdeleder hos Tradium Auto Rikke Feldt, der håber, at nogle virksomheder vil være med til at støtte Sander og sætte Randers på verdenskortet.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Billedtekst: Sander Kristensen er ved at varme op til VM i Skills og er i fuld gang med at planlægge sin træning.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget