Nyheder
Retslægerådet anbefaler forvaring
Her er konklusionen, at den tiltalte ikke er sindssyg og har heller ikke været det, mens han begik overgreb på børn. Derimod er det usikkert, om han under handlingerne har været påvirket af alkohol. En barndom med vold og anbringelseTiltalte har haft en barndom med vold, og har været anbragt uden for hjemmet. Han har […]
Her er konklusionen, at den tiltalte ikke er sindssyg og har heller ikke været det, mens han begik overgreb på børn. Derimod er det usikkert, om han under handlingerne har været påvirket af alkohol.
En barndom med vold og anbringelse
Tiltalte har haft en barndom med vold, og har været anbragt uden for hjemmet. Han har levet i et parforhold, hvor hans samlever var misbruger.
Han har siden 2007 skiftevis været sygemeldt, og han har tidligere haft et misbrug af alkohol, men har på eget initiativ stoppet dette misbrug. Han erkender at være pædofil, og har haft interesse for små piger siden han var ung. Retslægerådet kan ikke afvise, at han på grund af sin personlighedsforstyrrelse kan begå lignende kriminalitet, og anbefaler derfor forvaring.
Føler hverken skyld eller skam
Udtalelsen fra Retslægerådet kommer på baggrund af en udtalelse på baggrund af en mentalundersøgelse som Retspsykiatrisk afdeling i Aalborg har skrevet. Af mentalerklæringen fremgår det, at manden har nedsat dømmekraft, og at han hverken føler skyld eller skam, og at han mangler empati for de børn, han angiveligt har forgrebet sig på.
Den tiltalte har overfor forsvarer Søren Salomonsen tilkendegivet, at han ikke ønsker at komme i forvaring, men ønsker at få en tidsbestemt fængselsstraf.
Hvad mener du: Hvis den 48-årige pædofilitiltalte mand bliver kendt skyldig, bør han så i forvaring blandt ligestillede kriminelle, eller skal han i almindeligt fængsel blandt rockere, tyve og voldsmænd? Deltag i debatten herunder eller på vor Facebookside.
Har erkendt pædofile drifter
I retten erkendte den tiltalte sine pædofile drifter.
“Jeg var glad for mentalundersøgelsen, fordi det gav mulighed for at få hjælp af en psykoterapeut. Jeg vil gerne gøre noget ved problemet. Det er ikke sjovt at have den drift,” forklarede den tiltalte, 48-årige mand.
På forsvarerens foranledning forklarede den tiltalte, at han var klar over, at det var forkert og ulovligt, det som han gjorde.
“I det miljø bekræfter man hinanden i, at det er i orden, det man gør,” sagde den tiltalte.
“Men nu har jeg haft 19 måneder til at tænke over tingene, og har ændret min holdning fuldstændig,” forklarede tiltalte.
Forvaring til særligt farlige kriminelle
Forvaring bruges til personer, der vurderes at være særligt farlige, fordi de har begået grov personfarlig kriminalitet såsom drab, røveri eller alvorlige sædelighedsforbrydelser.
For at idømme en forvaringsdom skal der foreligge en mentalundersøgelse af den kriminelle, ligesom en forvaringsdom skal være absolut nødvendig for at sikre andre menneskers sikkerhed, frihed eller helbred. Der skal således være en stor risiko for, at den kriminelle gentager de personfarlige forbrydelser, han er blevet dømt for.
En forvaringsdom er tidsubestemt, men må ikke vare længere end højst nødvendigt. Det er domstolene, der afgør, hvornår en dømt kan blive løsladt. Fem år efter idømmelsen af en forvaringsdom tager retten sagen op til fornyet vurdering. Løslades den dømte ikke efter fem år, vil retten fremover vurdere sagen mindst hvert andet år.
Al dokumentation i sagen er nu fremlagt, og anklager Morten Rasmussen er gået i gang med sin procedure.
Det forventes stadigvæk, at der kan afsiges dom den 4. marts.
Af RANDERSiDAG.dk
* RANDERSiDAG.dk skrev også:
* 48-ÅRIG TILTALT I OMFATTENDE PÆDOFILISAG – klik og læs.
* DEN STORE PÆDOFILISAG ER I GANG – klik og læs.
* FAMILIEFAR CENTRUM I LED PÆDOFILISAG – klik og læs.
* RETSSAGER KAN OVERVÆRES AF ALLE – klik og læs.
* DAGENS RETSMØDE OM AT PLANLÆGGE AT KØBE ET SPÆDBARN TIL SEX – klik og læs.
* TILTALTE: VILLE IKKE KØBE SPÆDBARN TIL SEX – klik og læs.
* DØRENE MÅTTE LUKKES UNDER VIDEOAFSPILNING – klik og læs.
* NYT MATERIALE I PÆDOFILISAGEN – klik og læs.
* JEG KAN GODT LIDE BØRN – klik og læs.
* DOMMEREN: SVÆRT AT KONCENTRERE SIG – klik og læs.
* MANGLENDE ADVOKAT UDSATTE RETSMØDE – klik og læs.
* VIDNE BÅDE BELASTEDE OG STØTTEDE TILTALT – klik og læs.
* PÆDOFILT VIDNE OMGÆRET AF MYSTIK – klik og læs.
* TV2: OPHÆV NAVNEFORBUD – klik og læs.
* PÆDOFILISAG: NAVNEFORBUD OPHÆVES – klik og læs.
* LANDSRETTEN OPHÆVER NAVNEFORBUD – klik og læs.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.