Nyheder

Rejsegilde på Huset Nyvang

Byggeriet, der står klar til brug sidst i november i år, kommer til at hedde Huset Nyvang og ligger på den grund, hvor Nyvangsskolen lå. Der bliver 60 plejehjemsboliger i forskellige størrelser samt vuggestue og børnehave, så de to generationer i hver sin ende af skalaen kan få glæde af hinanden. Torsdag eftermiddag var der […]

Rejsegilde på Huset Nyvang
Af Redaktion 27. april 2017

Byggeriet, der står klar til brug sidst i november i år, kommer til at hedde Huset Nyvang og ligger på den grund, hvor Nyvangsskolen lå. Der bliver 60 plejehjemsboliger i forskellige størrelser samt vuggestue og børnehave, så de to generationer i hver sin ende af skalaen kan få glæde af hinanden.

Torsdag eftermiddag var der rejsegilde. Tidsplanen holder, selv om håndværkerne på et tidspunkt var en smule bagud, og der blev varslet en forsinkelse. Men – de har slidt og slæbt og det tabte er indhentet, sagde projektleder fra CC Contractor, Peter Sahl, der takkede håndværkere, bygmestre og Randers Kommune for det foreløbige samarbejde.

Både Leif Gade fra Sundheds- og omsorgsudvalget og Anders Buhl-Christensen fra Børne- og skoleudvalget udtrykte glæde og forventning til den nye institution, som ligger på et indhegnet område, hvor der bliver torv, butikker og kulturcenter, som kan benyttes af beboerne. En landsby i byen, som det blev udtrykt.

Ved årsskiftet rykker 18 beboere ud af Gudenåcentret, der så bliver nedlagt som plejehjem efter 30 års lejemål. Daginstitutionen Nyvang, der også er i lejede lokaler, flytter til Huset Nyvang med både vuggestuebørn og børnehavebørn.

Se FLERE BILLEDER fra rejsegildet – klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Torsdag eftermiddag var der rejsegilde på Huset Nyvang, som nu fylder den plads, Nyvangsskolen efterlod, da den blev raget ned. RANDERSiDAG.dk var med. Foto: Kurt Helge

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget