Nyheder

REGNhytten åbnede i solskin

Formiddagen bød på regnbyger, men da åbningen skulle finde sted klokken 12, stoppede regnen, og lidt senere var det oven i købet solskin. Og lige midt i det mødte skuespillerne som figurerne Lene og Søren med børnene Klaus og René Ronja bevæbnet med vandkander i tin og plast beregnet til indsamling af regnvand. Skuespillerne fornøjede […]

REGNhytten åbnede i solskin
Af Redaktion 24. august 2018

Formiddagen bød på regnbyger, men da åbningen skulle finde sted klokken 12, stoppede regnen, og lidt senere var det oven i købet solskin. Og lige midt i det mødte skuespillerne som figurerne Lene og Søren med børnene Klaus og René Ronja bevæbnet med vandkander i tin og plast beregnet til indsamling af regnvand.

Skuespillerne fornøjede publikum og uddelte paraplyer og kander for dog at samle dem ind igen. Uvidende om, at få minutter efter hen mod åbningsdagens slutning vendte regnbygerne tilbage.

REGNhytten er Randers kommunes nye forsøgs- og formidlingscenter placeret ved renseanlægget. REGNhytten er et gratis tilbud til byens borgere, virksomheder og undervisningsinstitutioner, hvor de fremover kan møde Hanne Hedstrøm Hansen, der bliver REGNhyttens formidler af information, muligheder og ideer for udnyttelse af regnvand.

Den 10. september holdes det første åbent hus-arrangement, som kræver tilmelding, og allerede nu er skolerne begyndt at booke tider.

LAR lokal afledning af regnvand er et kendt fænomen i mange af landets kommuner, men der er få, som har et formidlingscenter af den her type, siger administrerende direktør Peter Christensen.

Vi kan have grupper til møde sommer og vinter og uanset vejret. Lokalet begrænser sig til 30 personer, men det passer jo fint til en skoleklasse og til andre interesserede borgere, boligforeninger, grundejerforeninger og virksomheder.

Flere virksomheder, der arbejder med klimaløsninger, brugte åbningsdagen til at informere om fremtidens muligheder, så arealerne omkring REGNhytten var på den måde en markedsplads med fageksperter, ligesom de husede teltet, hvor Kastalia optrådte. At der tillige var gratis kaffe og kage samt snobrød til børnene, gjorde ikke arrangementet mindre populært.

Men at det rent faktisk var tørvejr det meste af åbningsfesten, var selvfølgelig dårlig timing. Sådan er det jo: Der er aldrig regnvejrsgaranti, selv om fremtiden vil give os mere regnvejr end nogensinde tidligere.

* Vandmiljø Randers havde en stand på havnedagen i Randers Ugen samt en konkurrence. Annette Kristensen fra Kirkegade i Randers udfyldte et spørgeskema og vandt en stor murerbalje med 4 vandtålende planter og en regnmåler.

* Se BILLEDGALLERI – klik her.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget