Nyheder

Regionsrådet er blevet yngre

Da krydset skulle sættes, valgte flertallet at stemme yngre medlemmer ind i det Midtjyske regionsråd. Regnet fra årsskiftet, har det afgående regionsråd en gennemsnitsalder på 61 år, mens det nyvalgte råd i snit er 54 år altså syv år yngre. De genvalgte medlemmer har en gennemsnitsalder på 58 år, mens de nyvalgte har en gennemsnitsalder […]

Regionsrådet er blevet yngre
10. december 2009
Af Redaktion

Da krydset skulle sættes, valgte flertallet at stemme yngre medlemmer ind i det Midtjyske regionsråd.

Regnet fra årsskiftet, har det afgående regionsråd en gennemsnitsalder på 61 år, mens det nyvalgte råd i snit er 54 år altså syv år yngre.

De genvalgte medlemmer har en gennemsnitsalder på 58 år, mens de nyvalgte har en gennemsnitsalder på 50 år.

De medlemmer, der udtræder, har en gennemsnitsalder på 64 år. Der er med andre ord en gennemsnitlig forskel på 14 år mellem de nytiltrædende og de afgående medlemmer.

Forklaringen er især, at fire medlemmer af det nye råd endnu ikke er fyldt 30 år.

Flest mandlige politikere
Statistikken viser også, at vælgerne foretrak mandlige kandidater.

I det afgående råd var der 16 kvindelige medlemmer. Fra 1. januar er 12 af regionsrådets 41 medlemmer kvinder.

Fakta om regionsrådets medlemmer fra 1. januar 2010
Der er indvalgt 12 kvinder og 29 mænd. I det afgående råd var der 16 kvinder og 25 mænd.

Det nyvalgte regionsråd har en gennemsnitsalder på 54 år.
Fire af de valgte er under 30 år, to er 30-39 år, seks er 40-49 år, ni er 50-59 år og 20 er 60 år eller derover.

22 af de valgte er bosat øst for E45, 15 er bosat vest for A13.

I det gamle regionsråd boede 14 medlemmer øst for E45, 16 vest for A13. Fem var bosat i Århus og nærmeste omegn.

To medlemmer af det nye regionsråd har adresse med postnummer 8000, syv med postnummer 82xx og 3 med 83xx, dvs. knap en tredjedel af det nyvalgte regionsråd er bosat i Århus og nærmeste omegn.
Ingen af de nyvalgte medlemmer har bopæl i Viborg, Syddjurs, Odder, Samsø eller Struer kommuner.

I det gamle regionsråd var Syddjurs, Odder og Samsø uden medlemmer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her på siden til højre.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag