Vi bringer her formand Bent Oluf Nielsens redegørelse til sine medlemmer:
“Efter en glimrende valgkamp, hvor alle kandidater havde ydet en fantastisk indsats, og hvor der var uddelt masser af brochurer og frugtposer, hvor der var ophængt masser af plakater, og hvor der var ydet en stor indsats med aktioner ved indkøbscentre og på gågaden i Randers, så oprandt valgdagen 17. november 2009.
Valgdagen gik med at slappe af og med at lade op til konstitueringen, hvor alle var spændt på, hvordan stemmetallene nu faldt, og de deraf følgende muligheder.
Vort mål ville selvfølgelig være, at der var borgerligt flertal, og at Anders Buhl-Christensen kunne sætte sig i borgmesterstolen. Det var det, vi alle havde arbejdet frem mod.
Vi var klar i de to lokaler i kælderen, vi var blevet tildelt. Vi gik lidt rundt for at hilse på de fremmødte fra de andre partier, og for at finde ud af, hvor de forskellige kontorer, der kunne blive aktuelle at besøge senere på aftenen, lå.
Efterhånden begyndte stemmetallene at indløbe. Det tegnede ikke for lyst for de borgerlige som gruppe, og især ikke for lyst for Venstre.
Venstre havde fået oplyst, at vi ville være de første, der kunne besøge Borgmesteren på hans kontor, når konstitueringforløbet gik i gang.
Efterhånden som stemmetallene indløb, blev det mere og mere klart, hvordan det ville ende. Det så ud til, at Venstre ville få 9 mandater, de Konservative 2 og Dansk Folkeparti 2. Altså i alt 13 mandater af 31. Langt fra et flertal! Nedslående! Alt herfra ville være en sejr!
Anders og jeg drog af sted til borgmesterkontoret, hvor vi lykønskede borgmesteren med valget.
Her blev vi mødt med, at man kunne skrive under på, at Borgmesteren skulle fortsætte som Borgmester, og derefter kunne man komme med en liste med tre udvalg, som man ønskede formandspladsen i. Borgmesteren ville derefter om onsdagen kl. 14 meddele, hvem han ville have som udvalgsformand, og hvilket udvalg han ønskede at tildele Venstre.
Det viste sig, at de øvrige partier havde fået samme besked, dog undtaget Dansk Folkeparti der havde fået at vide, at de ikke kunne få noget som helst. Det var mildt sagt ikke tilfredsstillende!
Anders og jeg kom tilbage til kælderen, ikke særlig opløftede, og et stykke papir blev udfærdiget, medens man drøftede udsigterne. Selvfølgelig ville Venstre gerne med i en bred konstituering, men var der andre muligheder? På dette tidspunkt ikke særlig lette at få øje på. Og derfor drog Anders og jeg igen af sted til borgmesterkontoret med papiret.
Blandt de partier, der stod og ventede, blev der selvfølgelig snakket. Var der en anden mulighed?
Her opstod ideen om, at der kunne vise sig en anden mulighed, som Venstre, De konservative, De Radikale, Dansk Folkeparti og SF, altså i alt 16 mandater og dermed et flertal, ønskede at drøfte nærmere.
Derefter indfandt repræsentanter fra disse partier sig i Venstres forhandlingslokale i kælderen, hvor der straks var enighed om, at Erik Poulsen fra SF skulle være Borgmester.
Det var udgangspunktet, hvilket alle var enige om!
Der var lidt forpostfægtninger, hvor man tænkte sig godt om, for alle var jo også godt klar over, hvad man var i gang med. Det var jo ikke amatører, der var forsamlet i kælderen. Det som Borgmesteren havde forslået og forlangt var heller ikke tiltrækkende.
Situationen blev ridset op, og hvis man ønskede at forlade lokalet, havde man mulighed for det, men så var alle jo også klar over, at forsøget ikke var gennemførligt.
Alle var enige om at tale videre, og der blev udfærdiget en konstitueringsaftale, der er vist både i tv og andre steder.
Konstitueringsaftalen indeholder både politik og besættelse af udvalgsformænd og andre poster, der indgår i en konstitueringsaftale i Randers.
Ligeledes blev det aftalt, at kredsen af partier ville tilbyde Socialdemokraterne to udvalgsformandsposter, for at sikre den bredest muligt aftale, og man ville naturligvis ikke blande sig i, hvem de besatte udvalgsformandsposten med.
Det blev igen nævnt, om man mente at kunne tilslutte sig aftalen. Alle var godt tilfredse, og stemningen var god. Der havde hele tiden været en særdeles fordragelig tone i lokalet. Alle var rede til at bøje sig mod hinanden, og en god kemi mellem mødedeltagerne.
Konstitueringsaftalen blev underskrevet, og en repræsentant blev sendt udenfor for at annoncere, at der ville blive afholdt pressemøde i forhallen (link til video), hvor Randerss nye Borgmester ville blive præsenteret.
Socialdemokraterne, der mener de har retten til at bestemme i Randers, var i chok. Kunne det virkelig lade sig gøre? Kunne det virkelig passe? Hvad var gået galt? Kunne det være rigtigt at der var nogen, der tillod sig at pege på en anden Borgmester?
Har de mon overvejet, hvad der kunne være årsag til, at det kunne lade sig gøre?
Det var også det sidste, vi så til SFs unge repræsentant, formanden for SF. Da han kom hjem til far Clemmensen og mor Alice og fik læst teksten, så var han villig til at se stort på sin underskrift, sit ord og sin ære!
Resten af aftenen/natten kunne ingen få kontakt med Kasper. Var det gode tegn? Næste morgen hørte vi i tv, at Kasper undskyldte meget, at han havde skrevet under på konstitueringsaftalen med de borgerlige. Han var villig til at sætte annonce i avisen, hvor han sagde undskyld, og han undskyldte meget på tv. Han fortalte også, at han ikke var truet af sit bagland til at bryde aftalen, men derimod, at han var blevet truet i kælderen af de borgerlige.
Jeg går ud fra, at det er unødvendigt at sige, at vi, jeg gentager vi, ikke truer nogen til noget som helst. Trusler er ikke noget godt grundlag for samarbejde, og i øvrigt var tonen go i kælderen.
Det blev altså til et par turbulente dage, som endte med, at SF.s gruppen blev delt, og Erik Poulsen blev løsgænger. Det konstituerende møde i byrådssalen resulterede i en smal konstituering.
Det var også tankevækkende, at høre Borgmesterens fromme ønske, efter at han var valgt til Borgmester og inden konstitueringen i øvrigt, hvor han siger:
Jeg opfordrer til det bredest mulige samarbejde til gavn for Randers. Lad os nu lægge tingene fra konstitueringsnatten til side o.s.v. Ordskvalder og varm luft, har vi senere måttet erkende.
Og hvad er det så parterne har gjort, der er så vederstyggeligt?
Jeg mener selvfølgelig ikke, vi har gjort noget som helst forkert. Vi har forsøgt at skaffe Randers en ny borgmester til gavn og glæde for by og opland. Det er vel ganske legitimt og helt ok.
Vi forsøgte at udnytte demokratiets muligheder og vore vælgeres stemmer til at få mest mulig indflydelse. Da det ikke kunne lykkes os at få Anders B-C, som i øvrigt fik de fleste stemmer ved dette valg, i borgmesterstolen, var det næstbedste vores brede konstitueringsaftale, som i øvrigt tilbød Socialdemokratiet væsentlig bedre betingelser, end vi på noget tidspunkt blev stillet i udsigt fra deres side.
Jeg vil slutte med at sige, at vi er kede af, at det ikke lykkedes for os at få en ny Borgmester. Vi gjorde forsøget på bedste vis, og ville gøre det på samme måde, hvis vi kunne gøre det om.”
Du kan kommentere Venstreformandens redegørelse herunder.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.
