Nyheder
Randerspige fik dusør for at redde mand fra at drukne
Politidirektør Helle Kyndesen overrakte takkebreve på politistationen i Aarhus. De fem var blevet indstillet af politiets medarbejdere og blev alle fundet egnet til at modtage en dusør et lille kontantbeløb for deres gode gerning. “De har alle fem gjort noget ud over det sædvanlige og ydet en ekstraordinær og modig indsats. Det betyder meget for […]
Politidirektør Helle Kyndesen overrakte takkebreve på politistationen i Aarhus. De fem var blevet indstillet af politiets medarbejdere og blev alle fundet egnet til at modtage en dusør et lille kontantbeløb for deres gode gerning.
“De har alle fem gjort noget ud over det sædvanlige og ydet en ekstraordinær og modig indsats. Det betyder meget for os i politiet, men jo i særdeleshed har deres handlekraft haft betydning for de mennesker, de har gjort noget særligt for og hjulpet. Det fortjener meget stor ros,” sagde politidirektør Helle Kyndesen.
Fra Randers blev der givet dusør til Louise Kristiansen, 24 år, Randers SØ.
Louise Kristiansen forklarede, at hun var på arbejde som tjener den 26. marts tidligere i år, da hun reddede en mand fra at drukne i Randers Havn. Her så hun, at en mand var faldet i havnen ved Pakhuset.
Hun forsøgte i første omgang at kaste en redningskrans ud til manden, der ikke reagerede. Så hun handlede hurtigt, smed skoene og sprang selv i vandet med en redningskrans. Her lykkedes det hende at nå ud til manden og få ham bjærget ind til kajen, hvor hun sørgede for at holde ham over vandet, til redningsfolkene kom.
Det er Østjyllands Politis vurdering, at Louises modige indsats var medvirkende til, at manden overlevede.
Louise Kristiansen havde sin mor med på politistationen.
Efter overrækkelsen af takkebreve blev de fire dusørmodtagere og deres pårørende vist rundt og kom blandt andet et smut forbi alarmcentralen.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Politidir. Helle Kyndesen, Louise Kristiansen, Helle Nielsen, Mads Stisen Gjanderup + søn, Sven Ø. Ladefoged og chefpolitiinsp. Klaus A. Rasmussen.