Vi bringer her Kim Brandt Thomsens rejsebrev fra Peru. I Sydamerika hedder han El Kibratho, som er en sammenskrivning af hans danske navn. Til daglig er han journalist i Randers Erhvervs- og Udviklingsråd. Hans bedre halvdel er peruaner.
Men nu til rejsebrevet:
“Transporten sker i en skøn blanding af store busser, små busser, minibusser og taxier. Alle rejsende har det første fælles mål at få sig presset rimeligt smertefrit igennem det smalle pas, der kun har levnet plads til en 6-sporet vej mellem bjerget San Christobal og floden Rio Rimac.
Det er forbavsende, at det lykkes. Ikke bare her i den peruanske sommerferietid, men også når hverdagen trænger sig på og alle hænder er bag rat. Så kan det godt være, det tager en times tid længere at komme igennem både morgen og aften. Men den, der ager med stude, kommer som bekendt også frem.
Målt i individer, transporteres der hver dag så mange mennesker mellem forstaden San Juan og Lima, at det ville svare til at sende hele Sjælland befolkning på arbejde i København. Og de skulle vel at mærke alle sammen ind via Køge Bugt-motorvejen.
Samkørsel
At det overhovedet lykkes at afvikle trafikken i Lima, hvor halvdelen af de 28 millioner peruanere har valgt at bosætte sig, kan beskrives med ét ord, samkørsel.
Man kunne også kalde det kollektiv trafik, men det lugter lidt for meget af, at der skulle være en slags overordnet, offentlig styring. Og det er der ikke meget, der tyder på. De helt store massetransportører, Toyota minibusserne, kører på taxibasis og holder sig selvfølgelig til der, hvor folk er flest.
Stoppestederne er, hvor folk er, eller hvor trafikken alligevel er gået i stå ja, hvor som helst. Køreplaner er ikke nødvendige, for her er der døgnet rundt folk nok til at fylde busserne, og sjældent mange brøkdele af et sekund før den næste bus viser sig.
De inderste baner på samtlige veje er forbeholdt busser og taxier, hvilket vil sige, at alle den kollektive trafiks venstresving foregår på tværs af samtlige vejbaner, ofte uden tegngivning. Ligeledes vil alle højresving, som den civile trafik måtte foretage normalt foregå fra en af de yderste venstre baner durk igennem et mylder af osende taxier og busser. Alle synes at holde på lige til det yderste lag lak, hvorefter man dytter inderligt for så at give efter.
Blinkende lygter
Siden mit første besøg i Peru i juli 2006 er der sket en væsentlig civilisering af trafikken. Dengang var det for eksempel undtagelsen at se et køretøj, der havde blinklys. Blinklygterne var enten blevet kørt af eller stjålet til en anden bil. Og når et land sådan kommer i underskud af blinklys, ja så er der pludselig ingen tilbage. De sidste pillede bilejere formentlig selv af for at sikre deres ejendom.
I dag er de blinkende lygter tilbage på så at sige samtlige køretøjer, og de har virkelig fået en renæssance. Kører man i venstre vognbane, blinker man gerne konstant til højre og vice versa. Det holder den øvrige trafik lidt på afstand, at de ikke rigtigt kan gennemskue, hvad man vil, og hvor man vil hen. Rigtigt garvede trafikanter såsom taxichauffører og busser bruger katastrofeblinket for ligesom at indikere, at man er ude på noget.
De små trehjulede knallerttaxis bruger kun symbolske armbevægelser, udmærker sig ved at kunne vende på en tallerken, kunne klemme sig ind og komme frem næsten hvor som helst, gerne imod trafikretningen. Blandt de professionelle i trafikken, taxichaufførerne, kaldes de derfor cucarachas på dansk kakerlakker.
I had a dream
Ved mit første besøg i 2006 havde jeg en drøm om at leje en bil og trille lidt rundt i og udenfor Lima. Op i bjergene måske. I dag har jeg indset, at det må blive ved drømmen indtil videre. Jeg elsker at køre både stærkt, hurtigt og tæt. Men helst på gokartbane, hvor berøringsfladerne er gummihjul og kofangere. Det her er den virkelige verden, hvor en fejlfortolkning af andres hensigter kan betyde, at du bliver ramt fra en af fire sider eller fra alle fire sider på en gang.
Ved uregulerede vejkryds skifter trafikken retning ved, at de to-tre-fire vognbaner fra den ene side stille og roligt begrænser den plads, som den tværgående trafik har at være på. Når en bilist herfra så får kolde fødder og tænker her er ikke længere plads til mig, så presser man sig yderligere en vognbane frem, og pludselig går den vilde trafik på tværs i stedet for på langs.
Min svigerinde Carmen er vores professionelle taxidriver her. Jeg er co-driver, og sidder som en anden svigermor på passagersædet og råber pas på, pas på. Jeg prøver virkelig at holde igen. Men man sidder ligesom i tandlægestolen og venter på, at nu må det da snart gøre ondt.
Taxidriver
Carmen har masser af rutine i at køre sort taxi. Hun kører ofte 11-12 timer om dagen. Kunderne er faste kunder, der sikrer hende en lille indtægt og sørger for, at familiens kinesiske Lifan altid har gas på.
At Carmen kører sort, betyder ikke, at hun kører ulovligt. Hun kører bare i en sort bil uden taxiskilt.
Peru er nok socialistisk, but this is America, hvilket betyder, at enhver er sin egen lykkes smed og som udgangspunkt må drive næring med hvad som helst. Så længe passagerne er der til overflod, vil der ikke være brødnid. Og når man ikke betaler indkomstskat, så er sort arbejde også ikke-eksisterende. Værsgo, Claus Hjort Frederiksen!
Skulle finansministeren blive rystet over, at det hele skulle være så banalt, er det for intet at regne imod den rystelse, der usendte medarbejder fik her i går. 2,5 på Richterskalaen og med et epicenter 27 minutter herfra i det centrale Peru vel omkring 1000 kilometer væk.
Antofagusta, kobberindustriens hovedby i Chile, kunne samme dag doble op med et jordskælv på 5,0 Richter. Typisk Chile, tænker man på disse kanter. Altid skal de være nr. 1.”
Hasta la Vista
El Kibratho
Ferskenvej 150,
1. etape, Canto Grande
San Juan de Lurigancho, Lima, Peru
Samkørsel sikrer fremkommeligheden for Limas uofficielt 15 millioner indbyggere. La Cucaracha, kakerlakken (nederst), tager sig ofte af den lokale nærtransport.
Foto: Den ville nemt blive trådt under fode, hvis den kom ind i myldretrafikken i centrum.
Du kan kommentere artiklen herunder.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.
