Nyheder
Randers varmer op til Le Mans
John Nielsen kommer sammen med sin tv-kommentator kollega Jens Hansen for at give deres bud på det kommende Le Mans uden deltagelse af den 9-dobbelte danske Le Mans-vinder Tom Kristensen. Den første sejr kørte han hjem i 1997, og så fulgte ellers Toms fantastiske sejre i 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2008 og endelig […]
John Nielsen kommer sammen med sin tv-kommentator kollega Jens Hansen for at give deres bud på det kommende Le Mans uden deltagelse af den 9-dobbelte danske Le Mans-vinder Tom Kristensen.
Den første sejr kørte han hjem i 1997, og så fulgte ellers Toms fantastiske sejre i 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2008 og endelig i 2013.
Danskerne valfartede til Le Mans, og mange tusinde kiggede med på tv.
Foredragsholder John Nielsen vandt sit første Le Mans i 1990 og deltog sidenhen i det berømte løb, så han ved om nogen, hvad Le Mans går ud på.
I år bliver det så uden Tom Kristensen, der i januar på et pressemøde meddelte, at han indstillede karrieren.
John Nielsen og Jens Hansen vil levende fortælle om deres syn på Le Mans lige nu, uden Tom Kristensen og med nye regler. Hvad vil det hele betyde? Kan vi bevare den danske begejstring for Le Mans? Hvilke biler stiller op, og hvor har vi Jan Magnussen i Corvette?
Alle disse spørgsmål kan du få underholdende og seriøse svar på i Pakhuset 4. juni.
Programmet er lagt an på både spisning og Le Mans.
* Læs mere og køb billetter – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.