Nyheder

Randers tester nye solcellelys i cykelsti

I forbindelse med cykelprojektet “Hverdagscykling i oplandsbyer” i 2015 lagde Randers Kommune lysende solcellelys i nogle cykelstier i Assentoft og Spentrup for at få flere til at vælge cyklen på de længere distancer også i den mørke tid. Flere af disse solceller i cykelstierne lyser ikke længere. Derfor tester Randers Kommune en helt ny type […]

Randers tester nye solcellelys i cykelsti
9. januar 2019
Af Redaktion

I forbindelse med cykelprojektet “Hverdagscykling i oplandsbyer” i 2015 lagde Randers Kommune lysende solcellelys i nogle cykelstier i Assentoft og Spentrup for at få flere til at vælge cyklen på de længere distancer også i den mørke tid. Flere af disse solceller i cykelstierne lyser ikke længere. Derfor tester Randers Kommune en helt ny type solcellelys med større holdbarhed:

“Vi afprøver nye solcellelys på en udfordrende strækning, hvor mange træer kaster skygge på cykelstien. På den måde kan vi teste, om de nye solcellelys kan lyse og er holdbare, selv om de ikke har optimale forhold for at blive ladet op med sollys,” siger Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby.

Hvis de nye solcellelys viser sig at fungere optimalt, kan borgerne i Spentrup og Assentoft se frem til, at de nuværende solcellelys i cykelstierne bliver erstattet af nye og mere holdbare solcellelys. Det drejer sig om Hadsundbanestien fra Spentrup til Hadsundvej og på cykelstierne på begge sider af Grenåvej til Assentoft.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag