Nyheder
Randers’ største grødhoved
Beredskabet havde stillet gullashkanonerne om, så de kunne koge 75 liter risengrød i timen, og de kogte i timevis. Seks kombattanter stillede op. Hvem kan spise mest risengrød på 10 minutter? Som til en boksekamp var der indvejning. Nissefar og Nissemor – Jan Lund og fru Kirsten – prøvede ihærdigt at få flere på scenen […]
Beredskabet havde stillet gullashkanonerne om, så de kunne koge 75 liter risengrød i timen, og de kogte i timevis. Seks kombattanter stillede op. Hvem kan spise mest risengrød på 10 minutter?
Som til en boksekamp var der indvejning. Nissefar og Nissemor – Jan Lund og fru Kirsten – prøvede ihærdigt at få flere på scenen der var plads til otte.
Nedtælling – og så var det bare i gang. Til tider så det ud som, havde grødhovederne fortrudt, men så kom der en smørklat og lidt kanel på, og det gik igen lige indtil, ja, så blev der båret mere grød frem, og det ligesom tog appetitten for nogen…
Men tiden gik, og til sidst var der nedtælling 10, 9, 8… slut og vejning igen, hvor Jan Dahl Sørensen med et indtag på 1500 gram (halvandet kilo grød, red.) blev dagens vinder og kunne modtage et gavekort på kr. 500,- til brug hos Cityforeningens medlemmer.
Gad nok vide, om deltagerne skal have risengrød juleaften?
Spraglenisserne kom forbi, og de var ikke i tvivl. Grøden var godkendt, og så absolut det eneste man skal spise i december.
Inden den store grødspisningskonkurrence var det de yngre, der kunne kvalificere sig til julemænd og koner.
Børnene skulle samle gaver i en sæk bringe det ned gennem skorstenen og ud gennem pejsen, lægge gaverne under det pyntede juletræ, spise tre småkager og drikke et glas mælk. Så skulle sækken med gennem pejsen og op gennem skorstenen. Alt sammen på tid.
Af praktiske hensyn var pejs og skorsten lagt ned, det var heller ikke så farligt, men ungerne gik op i det med liv og sjæl, og vi får mange nye julemænd.
Pyh ha, den grød altså…
* Se BILLEDGALLERI – klik her.
* Se VIDEO – klik her. (Facebook)
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.