Nyheder
Randers startede med et lynmål
15 sekunder. Mere tid skulle Randers FC ikke bruge til at score det første mål i 3-0-sejren hjemme over Lyngby. Dermed er Randers videre til semifinalen i den danske pokalturnering, Ekstra Bladet Cup, mens Lyngby er ude. Midtbanespilleren Tidiane Sane bragte Randers foran på det første angreb i kampen, og Lyngby virkede slet ikke klar […]
15 sekunder. Mere tid skulle Randers FC ikke bruge til at score det første mål i 3-0-sejren hjemme over Lyngby. Dermed er Randers videre til semifinalen i den danske pokalturnering, Ekstra Bladet Cup, mens Lyngby er ude.
Midtbanespilleren Tidiane Sane bragte Randers foran på det første angreb i kampen, og Lyngby virkede slet ikke klar fra kampens start.
Især Lyngbys nykonstruerede midterforsvar bestående af unge Jacob Egeris og rutinerede Morten Petersen var rystende usikre. Og med lidt mere effektivitet burde Randers-mandskabet have været foran med mindst et par yderligere mål inden pausen.
Men hverken Jonas Kamper, Søren Berg eller Alexander Fischer udnyttede meget store chancer, og så var der faktisk stadig spænding om resultatet i det meste af anden halvleg.
Al håb for Lyngby blev dog slukket, da indskiftede Mikkel Cramer fordoblede føringen til Randers 10 minutter før tid. Igen så Egeris meget svag ud i den situation.
Ousmane Sarr cementerede sejren i det 87. minut, da Randers-spilleren sendte et flot langskud i nettet til slutresultatet 3-0.
/ritzau/
Tilmeld dig BYEN.nu/Dagens Randers’ gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu/Dagens Randers. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder. Både på nettet og i avisen