Nyheder
Randers på det globale verdenskort
Geocacherne vil i trte dage være samlet om at finde caches/skatte i og omkring Randers – med en GPS i hånden. Kombinationen af digitale udfordringer og fysisk bevægelse i naturen er et hit og en bølge, som går på tværs af alder, kulturelle baggrunde, af lande, ja, af kontinenter. Når man finder caches/skatte får man […]
Geocacherne vil i trte dage være samlet om at finde caches/skatte i og omkring Randers – med en GPS i hånden.
Kombinationen af digitale udfordringer og fysisk bevægelse i naturen er et hit og en bølge, som går på tværs af alder, kulturelle baggrunde, af lande, ja, af kontinenter. Når man finder caches/skatte får man også information om f.eks. stedets historie, flora og fauna og andre gode historier, der kan fortælles på det pågældende sted.
‘Det er fantastisk, at det er lykkedes os, at komme så langt med udviklingen af geocaching i Randers og ikke mindst af denne event Randers Fjord Event 2016’, lyder det fra VisitRanders.
Eventen er stemplet som Megaevent af ‘Groundspeak’, den internationale geocachingorganisation i Seattle.
Det er 15 frivillige med Tore Hartmann og Stig Pedersen i spidsen, der har gjort det hårde arbejde i at udvikle selve eventen.
VisitRanders bistår de frivillige med organisering, kommunikation og markedsføring.
“Vi var blandt de allerførste til at iscenesætte Randers som geocaching-destination og havde vores første event i 2007. Vi har løbende udviklet konceptet og glæder os desto mere over, at vi nu kulminerer med en begivenhed, der ser ud til at blive et af de helt store publikumsmagneter med international deltagelse i Randers Ugen,” siger Anne-Mette Knattrup, turistchef i Randers.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk