Nyheder
Randers på balancen
Hvis nogen har undret sig over plakatskoven, så er der 21. november kommunalvalg, og endnu engang er der drama. Som det har været for vane i Randers Kommune, er der igen lagt op til mere en diskussion om et fravalg, hvor den siddende borgmester skal sættes på porten. Det er lidt et mantra for protestlisterne, […]
Hvis nogen har undret sig over plakatskoven, så er der 21. november kommunalvalg, og endnu engang er der drama.
Som det har været for vane i Randers Kommune, er der igen lagt op til mere en diskussion om et fravalg, hvor den siddende borgmester skal sættes på porten. Det er lidt et mantra for protestlisterne, at der hver gang skal ske et pendulsving, så man kan maksimere sin politiske indflydelse.
Sådan har det været i snart 20 år, og denne gang er ingen undtagelse.
De senest 4 år har Randers oplevet en fremgang på både velfærd og økonomi. Følsomme men nødvendige beslutninger om bl.a. skolestruktur er efter mange års laden stå til blevet taget fat om.
I samme modige ånd har den siddende borgmester sat sin post på spil med en fremstrakt hånd til Socialdemokraterne med tilbuddet om, at det største parti naturligt besætter borgmesterposten. En fremstrakt hånd til et forpligtigende samarbejde, som en gang for alle kunne skabe ro og plads til langsigtede planer for hele kommunen.
I skrivende stund hænger hånden stadig i luften og Socialdemokraterne er her i valgkampen kendetegnet ved en ualmindelig lav profil og manglende konkrete udspil. Det eneste, vi pt. ved, er, at S og SF sammen med protestlisterne vil sætte skatten op så specielt de med laveste indkomster skal betale mere. De højest lønnede går fri på grund af skatteloftet.
Man kan frygte at S og SF pønser på at bruge protestlisterne som sit politiske grundlag for de næste 4 år, hvilket vil betyde en massiv skattestigning, ensidigt overforbrug af penge og totalt bremse på nødvendige investeringer i eksempelvis sportsanlæg og infrastruktur – alt det som jo er prestigeprojekter i protestlisterne optik.
Kun et stærkt Venstre og en opbakning bag den siddende borgmester kan skabe balance i denne plan og føre Randers Kommune godt ind i fremtiden.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.