Nyheder

Randers’ kvaliteter på valgmenuen

De to lokale folketingsmedlemmer Maja Panduro (S) og Michael Aastrup Jensen (V) satte mandag hinanden og interesserede stævne for at tale om politik. Det skete på McDonalds på Tørvebryggen i Randers, hvor de foruden politik også lancerede en ny kampagne for Randers’ skyld. Der er tale om en Randers-kampagne, der skal være med til at […]

Randers’ kvaliteter på valgmenuen
Af Redaktion 19. maj 2015

De to lokale folketingsmedlemmer Maja Panduro (S) og Michael Aastrup Jensen (V) satte mandag hinanden og interesserede stævne for at tale om politik.

Det skete på McDonalds på Tørvebryggen i Randers, hvor de foruden politik også lancerede en ny kampagne for Randers’ skyld.

Der er tale om en Randers-kampagne, der skal være med til at sætte fokus på alle de muligheder, som Randers kan tilbyde unge som ældre.

De to lokale folketingsmedlemmer har lanceret den nye positive Randers-kampagne, fordi de ønsker at nedbryde nogle af de tabuer om Randers og randrusianerne, som i den seneste tid er opstået på eksempelvis de sociale medier. Kampagnen skal fortælle København og de andre større byer, at Randers er en god by at bo, studere og drive virksomhed i.

“Randers er en by med enorme muligheder og vi kan være stolte af vores by. Det skal vi fortælle til andre og vi skal fremhæve mangfoldigheden blandt randrusianerne. Derfor er jeg glad for, at jeg sammen med min kollega, Maja Panduro, kan lancere den nye Randers-kampagne til en sjov og anderledes politisk debat på McDonalds – for der er behov for at give Randers den positive omtale, som byen fortjener,” siger Michael Aastrup Jensen.

“Michael og jeg er uenige om rigtig meget. Men vi er enige om, at Randers er værd at kæmpe for. Så det gør vi i det daglige på Christiansborg, men der er altså også god grund til i det hele taget at minde om Randers’ og randrusianeres styrker og alt det vi har at være stolte af og glade for. Vi skal have mere Randers og færre fordomme. Det håber jeg, mange vil bidrage til,” siger Maja Panduro.

Så nu er Randers fra i dag en del af det kommende folketingsvalg.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget