Nyheder
Randers HK talte ikke fransk
Efter en skuffende indsats kæmpede danskerne sig alligevel op på 24-24 i anden halvleg, men alle forhåbninger om en dansk comeback-sejr blev smidt væk i slutfasen. Træner Jan Leslies Randers-spillere indledte ellers nogenlunde med en føring på 3-0, men efter få minutter fik de franske gæster kæmpet sig ind i kampen. Og endda skabt sig […]
Efter en skuffende indsats kæmpede danskerne sig alligevel op på 24-24 i anden halvleg, men alle forhåbninger om en dansk comeback-sejr blev smidt væk i slutfasen.
Træner Jan Leslies Randers-spillere indledte ellers nogenlunde med en føring på 3-0, men efter få minutter fik de franske gæster kæmpet sig ind i kampen. Og endda skabt sig et stort forspring.
Især Toulons store venstre back Christiana Mwasesa førte an i franskmændenes offensiv, da hun gang på gang kanonerede bolden i mål.
Hjemmeholdet lignede et mandskab i opløsning hen i mod pausen, hvor Toulon på et tidspunkt var foran med 16-10. Randers fik dog scoret to gange inden pausen, hvilket fik danskerne til at øjne et muligt comeback.
Randers-målmand Chana Masson, der ikke fik stoppet meget i første halvleg, begyndte samtidig at lave en del redninger, hvilket betød, at hjemmeholdet fik skabt kontakt ved stillingen 24-24.
Selv om det lignende en dansk sejr, så var det franskmændene, der trak fra i de sidste minutter, hvor Toulon satte punktum for en rædselsuge for Randers HK. For en uge siden tabte kronjyderne til Larvik, mens det i midtugen blev til et nederlag til Aalborg DH i Guldbageren Ligaen.
I den anden kamp i Randers HK’s gruppe mødes Larvik og Valcea i denne spillerunde.
Kampen i tal
* Randers HK-Toulon 25-29 (12-16).
* Randers HK: Nina Wörz 6, Camilla Dalby 5 (1), Katrine Fruelund 4 (2), Berit Kristensen 3, Mette Melgaard 3, Anna-Sophie Okkels 2, Maria Fisker 1, Mie Augustesen 1.
* Toulon: Christiane Mwasesa 9, Paula Gondo 6, Marie Gnabouyou 5, Therese Islas 3 (1), Siraba Dembele 2, Kristina Flognman 2, Audrey Deroin 1, Lebihan Manon 1.
* Udvisninger: Randers HK 0, Toulon 2.
* Tilskuere: 1.390.
/ritzau/
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.