Nyheder
Randers-græs til VM i fodbold
Byen.nu kan i dag afsløre, at de frø, der skal bringe de grønne VM-baner frem til et højt niveau, sagtens kan komme fra DLF Trifolium A/S, Hadstenvej 20, Sdr. Borup, Randers. “Der indgår flere arter frø, og de kan nemt komme fra Randers. Sandsynligheden er der”, siger frøavlschef Peter Krog Meyer, DLF Trifolium A/S i […]
Byen.nu kan i dag afsløre, at de frø, der skal bringe de grønne VM-baner frem til et højt niveau, sagtens kan komme fra DLF Trifolium A/S, Hadstenvej 20, Sdr. Borup, Randers.
“Der indgår flere arter frø, og de kan nemt komme fra Randers. Sandsynligheden er der”, siger frøavlschef Peter Krog Meyer, DLF Trifolium A/S i Sdr. Borup.
“Vi har fem afdelinger, der renser frø, så muligheden er der”, slår Peter Krog Meyer fast.
DLF i Sdr. Borup tager sig af frø dyrket fra Århus og nordpå over Mariager Fjord, og netop fra de arter, der dyrkes her, er der brug for frø til VM i Sydafrika, da de ikke selv kan levere varen.
Til verdensmesterskaberne i fodbold bliver danske DLF-Trifolium A/S således hovedleverandør af græs.
DLF Trifolium A/S skal sørge for, at græsset er grønt på 10 af de afrikanske stadions, når kampene 11. juni fløjtes i gang.
Af Henrik Lykke Jensen
Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her på siden til højre.