Nyheder

Randers FC er på nummeren

Michael Krohn-Dehli gjorde forskellen for Brøndby, der søndag fik den første sejr i fem kampe i Superligaen, da Randers FC blev slået med 2-1. Sejren blev sikret efter en indsats med masser af vilje hos Krohn-Dehli og holdkammeraterne, der hjemme på Brøndby Stadion lignede et hold, der ville ud at revanchere den seneste tids dårligere […]

Randers FC er på nummeren
Af Redaktion 24. oktober 2010

Michael Krohn-Dehli gjorde forskellen for Brøndby, der søndag fik den første sejr i fem kampe i Superligaen, da Randers FC blev slået med 2-1.

Sejren blev sikret efter en indsats med masser af vilje hos Krohn-Dehli og holdkammeraterne, der hjemme på Brøndby Stadion lignede et hold, der ville ud at revanchere den seneste tids dårligere resultater.

Brøndby satte gæsterne under pres fra første fløjt, og efter små 20 minutter viste Brøndby-anføreren den første af flere genialiteter. Mens modstanderne var uopmærksomme, var Krohn-Dehli hurtig til at sende et frispark hen til Daniel Wass, der let prikkede bolden i mål til 1-0.

Den næste genialitet fra Brøndby-anføreren var langskudsmålet til 2-0, som han tordnede forbi Randers-målmand David Ousted efter pausen.

Den flotte indsats fra landsholdsspilleren blev også modtaget med jubelbrøl fra de 10.636 tilskuere, der ellers har brugt de seneste kampe til at ytre deres utilfredshed med Brøndby-formand Per Bjerregaard.

Krohn-Dehli var dog ikke ene om at nedkæmpe gæsterne fra Randers, da der over hele linjen blev arbejdet hårdt. Både offensivt og defensivt.

Yura Movsisyan blødte op
Randers’ frygtede angriber Yura Movsisyan fik dog skabt en anelse spænding med sin reducering til 1-2 i overtiden, da han prikkede en tværpasning i mål. Bortset fra scoringen havde Brøndbys midterforsvar godt fat i armeneren, der kun en enkelt gang fik kæmpet sig frem til en en-mod-en-situation over for Brøndby-målmand Michael Tørnes. Movsisyans afslutning var dog uden fart, og derfor blev bolden let reddet på målstregen.

Med sejren rykker Brøndby op på Superligaens tredjeplads, mens randrusianerne fortsat indtager næstsidstepladsen.
/ritzau/

Brøndby IF Randers FC 2-1
* Randers har nu ikke vundet i de sidste otte Superligakampe siden hjemmekampen mod Lyngby den 15. august 2010 (2-1). Klubrekorden på 18 Superligakampe i streg uden sejr blev sat fra maj til november 2009.
* Det var Michael Krohn-Dehlis 15. mål i Superligaen. Han har spillet 72 kampe.
* Det var 3. sæsontræffer for Daniel Wass og hans 5 mål i Superligaen. De tre første mål han scorede var med hovedet og de sidste to har været med højrebenet.
* Randers er Superligaens dårligste udehold med seks point og det eneste hold, der ikke har vundet på frremmed græs.
* Brøndby har nu lukket mål ind i de sidste 10 Superligakampe.

Superligaens topscorere
* Cesar Santin FC København 9
* Dame N’Doye FC København 9
* Hans Henrik Andreasen OB 8
* Frank Kristensen FC Midtjylland 7
* Kim Aabech Lyngby 6
* Michael Krohn-Dehli Brøndby (1) 6
* Peter Utaka OB 6
* Jesper Bech Silkeborg 5
* Martin Vingaard FC København (1) 5
* Yura Movsisyan Randers FC (1) 5

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget