I forrige uge hørte jeg et foredrag i Folkeuniversitets regi. Drab blev behandlet af en retsmediciner. Han viste et billede af følgerne af stump vold og spurgte: Hvad kaldes det i Århus? Svar: En Randersfraktur!
Hvad kaldes det i Randers? Af en tilhører foreslås Århusfraktur
Nej, det kaldes en fraktur.
I en fjernsynsudsendelse om Randers tegnes et billede af en ånds- og kulturforladt by, Det nærmede sig en karikatur. Randers er så åndsforladt, at ikke et eneste udenbys medie dækkede Watermusic!
Jeg fik lyst til at (gen)oplive diskussionen om Randers med følgende:
Randerslitteratur.
Det er at bede om at få tæsk at forsøge at skrive ud fra overskriften. Man får ikke alle med, og det er måske de forkerte, man får nævnt. Men jeg har nu lyst til at vise Randers som litteraturby:
Det er fantastisk, hvor mange, der fastholder deres eksistens i forhold til vores by.
Der er selvfølgelig de store gamle: Blicher, Pontoppidan, Karin Michaëlis . Pauline Worm. Vilh. Thomsen, den verdensberømte sprogforsker og Jens Otto Krag. Også om litteratur bliver/ blev der skrevet af Randersforfattere, mest kendt er nok Frederik Nielsen. Poul Borchenius´ essays kan også nævnes her. H.S. Vodskov er den mest spektakulære. Han takkede nej til det professorat, som Georg Brandes burde have haft, jobbet skulle tildeles den mest kompetente, mente Vodskov.
I dag skriver Hardy Bach om bl.a. Blicher og Pontoppidan, Flemming Kloster Poulsen bruger litteraturen i sit arbejde som præst.
Andre, som når eller nåede ud over bygrænsen: Henriette Møller, Ina Merete Schmidt, Karin Hede, Louise Bach, Jeppe Brixvold. Og så er Svend Brinkmann jo braget gennem lydmuren.
Kåre Bluitgen skrev sig ind i Randerslitteraturen med sin store roman om Niels Ebbesen.
Randersforfattere, som er etableret, holder foredrag om deres værker, men som ikke som en selvfølge bliver anmeldt i landsdækkende medier: Marianne Hesselholt, Anette Broberg Knudsen, Aase Thomassen, Benny Andriansen.
B.C. Andersen og Anton Christensen, hhv. lyriker og prosaist var arbejderklassens digtere i forrige generation. Sune Bo og Niels Roed skriver for nutiden med deres digte.
Randers spiller som lokalitet en rolle i mange af de nævnte forfatterskaber, i høj grad hos de store gamle Blichers beskrivelse af kaneturen til Fussingø i En Landsbydegns Dagbog glemmes sent.
Carsten René Nielsen skriver morsomt og kærligt i Dobbeltgængeren fra Randers. I mange erindringsbøger spiller Randers en fremtrædende rolle: Fredy Ole Thomsen: Freddys Flashbacks, Mogens Camre : Knus Tyrannerne og Finn Christensens Bogen m mit liv En Randersdrengs historie
Annemarie Winther og Trine Wiese kommer i Randers Muskler rundt om erhvervslivet, Pie Lerche får bearbejdet fordomme i Take it or leave it, Michael Jensen: Flodens Puls, Bente Svane Kristensen : Færgefarten Mellerup Voer, Erik Knoth: Mustard Point om Hvidstengruppen, Else Skovborgs fire bind om Tjærby det er Randers, Randers, Randers.
Randerspræster har sammensat et udvalg af deres prædikener og en salmedigter har vi jo også i Randers, Leif Rasmussen – ungdommen har sat Historier på Spil. Det er ikke kun Aase Thomassen, der har beskrevet artistliv med Randers som udgangspunkt Alis Buus: Gøglerliv.
Niels Birger Danielsen skriver på tredje bind om modstandskamp under besættelsen, Axel Rye og Henning Hall har byhistorien under huden, Bruno Nørdam har skrevet om frimærker for de virkelige nørder og om Karen Jønsson for os alle og været copilot på kunstbøger fra Claus Ørsteds værksted. Finn Therman Frederiksen tager sig af Det tabte Land og En rejse på stedet. om hhv. Poul Anker Bech og Svend Dalsgaard.
Hvad med børnebøger og Randers? Jo, kom ikke her. Ivan Stochholm har skrevet en morsom og oplysende bog også om børnebogsforfattere Med tråde til Randers. Og Peter Hjort har lige udgivet Bogfuglen med Ivar Gjørups tegninger.
Det er nok lige så dumt at kalde Randers Voldens by som at tale om Ordets By Men skrivende, tænkende mennesker, dem er der mange af i og omkring Randers.
En forlægger, der tør og vil, er naturligvis vigtig, når det drejer sig om bøger: Bjarne Smed, Formprint, spiller en afgørende rolle. Hov! Lars Forrings forfatterskab skulle have været puttet ind.
Frederik Nielsen skriver: I læsning kan snæversyn sprænges og blive til tolerance. Gamle fordomme holder ikke for den, som har læst nok til at vide, at mennesket er af blandet ler, som har lært, at det gode, man vil, det gør man ikke, og det onde, man ikke vil, det gør man. Man har måske været sikker og lærte af bogen at tvivle og at undres. Så er man menneske og er det helt, hvis der tilbage blev nogen viden om godt og ondt, blot så meget, at man turde vælge, når det skulle være, og så stå fast.
NB: Ordets Dag, hvor Karin Michaëlis-Prisen uddeles og Jakob Knudsen belyses i foredrag (Henrik Wigh -Poulsen og Marianne Hesselholt) er i år den 03.11. kl. 10-15 i Underværket.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.