Nyheder
Randers bliver grøn dagen før dagen
Randers sætter alle sejl til i jubilæumsåret. 40 år er gået siden den første af slagsen. Hvem skulle tro, at ende-kajen skulle fremstå som et grønt græstæppe, men Torben Jensens folk ruller sig ud i øjeblikket, eller rettere de ruller græsset ud og passer det til med en fuchswans. Anlægsgartnerne peger over på rullerne med […]
Randers sætter alle sejl til i jubilæumsåret. 40 år er gået siden den første af slagsen.
Hvem skulle tro, at ende-kajen skulle fremstå som et grønt græstæppe, men Torben Jensens folk ruller sig ud i øjeblikket, eller rettere de ruller græsset ud og passer det til med en fuchswans.
Anlægsgartnerne peger over på rullerne med græs og siger, at “det er godt, vi ikke skal flytte det med håndkraft”. Næh, det er let at lave græsplæner nu om stunder.
Græsset er vokset op omkring Mariager fjord ved Hobro. Efter Randers Ugen kan det samles op og bruges som muldjord.
Der lægges også græs på Østervold hegnet ved Havnegade fjernes, og der lægges græs over Havnegade det hele bliver gennemløbet af en fin grussti, så Randers: Find fletkurven frem og gør klar til at pakke madkurven slå bagen i græset og kik ud over havnen.
Erik er som altid i gang med penslen ombord på Jens Ove.
“Nu har jeg malet på det skrog i 27 år, og jeg glæder mig simpelthen stadig hver dag over mit arbejde”, siger han.
Dejligt, kommunalt humør.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk