Nyheder

Radikale tager tyren ved hornene

Hvad nytter det, at vi ønsker mere iværksætteri og flere selvstændige erhvervsdrivende, hvis vi ikke samtidig sikrer mulighederne for, at disse iværksætterdrømme kan realiseres? Tag tyren ved hornene. Hvis vi skal fremme iværksætteri, er vi nødt til at gå vores egne veje og tænke nye tanker. Vi skal turde tage snakken.Muliggør, at landets kommuner kan […]

Radikale tager tyren ved hornene
23. december 2018
Af Redaktion

Hvad nytter det, at vi ønsker mere iværksætteri og flere selvstændige erhvervsdrivende, hvis vi ikke samtidig sikrer mulighederne for, at disse iværksætterdrømme kan realiseres?

Tag tyren ved hornene. Hvis vi skal fremme iværksætteri, er vi nødt til at gå vores egne veje og tænke nye tanker. Vi skal turde tage snakken.
Muliggør, at landets kommuner kan stille krav til bygherrer og grundejere om at holde eksempelvis 25% af erhvervslejemålene billige. Stil krav om små billige erhvervslejemål i samme område for på den måde at sikre diversitet.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke kun er et problem i storbyerne. Det handler også om en bager i Silkeborg, som må dreje nøglen om, fordi REMA 1000 åbner i naboejendommen. Det handler om bymidten i Randers vs. Bilka.

Det handler om dagli’brugsen i de små landsbysamfund, som må lukke, fordi man bygger et stort indkøbscenter i køreafstand og samtidig glemmer at understøtte den lokale købmand.

Ovenstående er et kort uddrag af et dugfrisk læserbrev forfattet af Sebastian Eskerod, københavnsk iværksætter og selvstændig erhvervsdrivende gennem mere end 10 år. Et læserbrev set i erhvervsavisen Børsen hvor Sebastian Eskerod forsøger at råbe Lars Løkke Rasmussen og Rasmus Jarlov op.

I læserbrevet sluttes der med følgende opråb til de to nævnte ministre: Tør I gribe de små erhvervsdrivende og iværksætternes fremstrakte hænder? Tør I give de små et par julegaver i år?

Som det læses af Sebastian Eskerods indlæg, tager han tilfældigvis problematikken om butikslukningerne i Randers midtby vis-a-vis Bilka (og storcenteret) op.

Som Eskerod opfordrer til, så tager lokale Radikale Venstre tyren ved hornene mht. bymidten i Randers vs. Bilka/storcenteret, da byrådet først i det nye år skal behandle et radikalt forslag gående ud på, at byrådet bevilliger 15 + 15 millioner kroner i de nærmeste år til at revitalisere og fremtidssikre Randers bykerne.

Vi ser tillige samme udfordringer omkring butikslivet og iværksætteriet i de små landsbysamfund, som Sebastian Eskerod påpeger, der må tages fat på.

På den korte bane stiller vi forslag i Randers Byråd om, at der arrangeres en konference med ét punkt på dagsordenen: Hvordan sikres fortsat butiksliv og iværksætteri Randers kommunes små landsbysamfund.

Efterfølgende handler byrådet på konferencens konklusioner og anbefalinger.

Tør byrådets flertal give både midtbyens butikker og landsbysamfundene foreslåede og fremstrakte radikale ideer. Tør byrådets partier give Randers midtby og landsbysamfundene et par kærkomne nytårsgaver i året der kommer?

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag