Nyheder

Rabat til virksomheder eller hjælp til udsatte?

Som socialrådgiver indenfor beskæftigelsesområdet gennem flere år oplever jeg, at de lokale virksomheder i Randers kommune udviser stor velvilje i forhold til at stille sig til rådighed og give eksempelvis praktikforløb til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det kræver blot, at de kender opgaven, og at der er åbenhed og ærlighed omkring de udfordringer, den […]

Rabat til virksomheder eller hjælp til udsatte?
Af Redaktion 20. november 2017

Som socialrådgiver indenfor beskæftigelsesområdet gennem flere år oplever jeg, at de lokale virksomheder i Randers kommune udviser stor velvilje i forhold til at stille sig til rådighed og give eksempelvis praktikforløb til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det kræver blot, at de kender opgaven, og at der er åbenhed og ærlighed omkring de udfordringer, den enkelte borger aktuelt har. Udfordringer, som de enkelte borgere selv er bevidste om og kan præsentere.

Nicolai Estrup, DF skriver i RANDERSiDAG.dk d. 14.11, at virksomheder som disse, der tager et socialt ansvar skal have rabat, ved at de får lov til at sænke eller fjerne dækningsafgiften fordi, de i forvejen er med til at finansiere vores velfærdssamfund.

Dette er jeg ikke enig i. Virksomhederne har allerede nu stort udbytte af vores fælles velfærdssamfund, som de naturligvis bidrager til. Et velfærdssamfund, der bl.a. gør det muligt for medarbejdere at passe deres arbejde dagligt fordi, vi har et omfattende pasnings- og skolesystem, så medarbejderne ikke skal tænke på, hvor børnene er i løbet af en arbejdsdag. Et velfærdssamfund, der sikrer, at virksomhederne har mulighed for at rekruttere kvalificerede medarbejdere grundet et veludbygget uddannelsessystem. Et velfærdssamfund, der sikre, at en syg medarbejder, kan få behandling og vende tilbage til arbejdet hurtigst muligt mv.

Mange af disse virksomheder får, på baggrund af deres sociale ansvar, et ekstra boost i form af god markedsføring og profilering, og Jobcenter Randers har gjort en stor indsats for at lette virksomhedernes kontakt til Jobcenteret ved bl.a. at arbejde på, at de kun skal have en indgang til Jobcenteret. En mulighed, der kunne være ønskelig for de udsatte borgere, jeg arbejder med i dagligdagen. De kan have rigtig mange indgange til vores systemer. Jo mere kompliceret situation en borger er i, jo flere indgange. Tankevækkende. Hvem er vi til for? Virksomhederne eller borgerne?

Nok egentlig begge. Skulle vi så ikke begynde, at lette indgangen til systemet for de borgere, der er afhængige af vores hjælp og støtte, før vi giver virksomhederne rabat?

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget