Nyheder

Pyt med opgaven og kommunen og vælgernes ønsker

Socialdemokraternes konstituering med baggrund i aftale med Venstre er den usikres og den svages valg, fordi den på bedste sognerådsmanér sikrer indlydelse ind i næste valgperiode også, hvis magten skulle tippe over til “fjenden” igen. Dermed bruges byrådet, som i gamle dage, til at belønne de trofaste partisoldater med et givtigt ben, således at der […]

Pyt med opgaven og kommunen og vælgernes ønsker
Af Redaktion 23. november 2017

Socialdemokraternes konstituering med baggrund i aftale med Venstre er den usikres og den svages valg, fordi den på bedste sognerådsmanér sikrer indlydelse ind i næste valgperiode også, hvis magten skulle tippe over til “fjenden” igen.

Dermed bruges byrådet, som i gamle dage, til at belønne de trofaste partisoldater med et givtigt ben, således at der er ro i rækkerne internt i partierne, men samtidig lader man hånt om vælgernes ønsker og om ånden i demokratiet.

For socialdemokraterne undlader at bruge den valgsejr, de fik af vælgerne på 13 mandater til at afprøve mulighederne for andre konstellationer med BL, VL, EL, B, K, og DF, inden de lavede aftale med valgets tabere, Venstre.

Det betyder to store tab for demokratiet og for vælgerne. Dels for man ikke afprøvet om andre politikker, ideer og input er mulige end de, der har båret frem til dem vælgerne har reageret negativt på, ved at vælte den sidende borgmester og dels gør man det “gratis” at føre end hvilken som helst uønsket politik, ved at lade Venstre beholde dele af magten og derigennem have direkte indflydelse på politikken.

Der er vel ikke noget at sige til at politikerleden breder sig, og at troen på at det nytter at stemme, bliver mindre, når politikerne forsøger at udglatte konsekvenserne af vælgernes dom.

Ved en modigere og mere troværdig konstituering, kunne man have afprøvet holdbarheden af listernes vilje til samarbejde, tilføre nye aspekter til kommunens politikker for at gavne fællesskabet og have styrket egen position til næste valg.

Nu valgte man i stedet at helgardere, og så pyt med opgaven og kommunen og vælgernes ønsker.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget