Nyheder
Prisen for at hjælpe flygtninge: Kr. 5000
Efter at have set billeder på TV2 News, hvor flygtninge gik på motorvejen, overvejede han situationen og besluttede spontant at køre til Flensborg for at hjælpe med transport til Danmark. “Jeg blev meget berørt af de billeder jeg så i fjernsynet, så jeg ville gerne hjælpe” forklarede han i retten. Natten mellem den 8. og […]
Efter at have set billeder på TV2 News, hvor flygtninge gik på motorvejen, overvejede han situationen og besluttede spontant at køre til Flensborg for at hjælpe med transport til Danmark.
“Jeg blev meget berørt af de billeder jeg så i fjernsynet, så jeg ville gerne hjælpe” forklarede han i retten.
Natten mellem den 8. og 9. september kørte han af sted mod Flensborg. På banegården i Flensborg traf han en flok på fem afghanere. Det var tre voksne og to børn. Dem tog han kontakt til og spurgte, om de ville have et lift. Han blev spurgt, hvor meget det kostede, men han ville gerne gør det gratis.
Undervejs fra Flensborg blev han klar over, at de gerne ville til Kolding, for at køre videre til Sverige. Derfor valgte den sigtede at køre til Grenå, fordi det var nemmere for flygtningene.
Da der var købt billetter og de ville ombord på færgen, blev de imidlertid anholdt. De fem flygtninge søgte derefter om asyl og blev fragtet til Center Sandholm.
I sin procedure spurgte forsvarer Peter Zacher Sørensen retorisk, hvad en god gerning skal koste i straf. Han henviste til en paragraf i straffeloven, som efter omstændighederne kan gøre en strafbar handling straffri. Selv om den tiltalte hele vejen igennem havde erklæret sig skyldig, men forsvareren, at denne paragraf skulle anvendes.
Anklager Tine Friis havde krævet en bøde på 15.000 kroner, hvilket svarer til en bøde på 5000 kroner pr. voksne flygtninge.
Dommer Tine Rud kunne afsige dommen straks. Den lød på en bødestraf på 5000 kroner med en forvandlingsstraf på 8 dages fængsel.
Dommeren kunne ikke gå med til straffrihed, fordi dommen skal matche den tiltaltes fortsæt.
“Myndighederne har en interesse i, at private ikke blander sig i disse forhold,” sagde dommeren.
Den 41-årige modtog dommen, mens anklagemyndigheden udbad sig betænkningstid i forhold til at anke.
Sagen mod den 41-årige mand er den første retssag oven på den stribe af sager, som politiet rejste mod 46 danskere, som gav flygtninge et lift omkring 7.-9. september.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.