Nyheder

Politisk parløb i SF

Randers har brug for et skub mod venstre, der kan styrke de sociale tiltag, mener parret. Billedet af Karl Marx er forvist til gangen på grund af dets æstetiske kvaliteter, men han står stadig stærkt i lejligheden på Ægirsvej. Dorte Lindebæk Rønn (35) og Kasper Fuhr Christensen (21) kan godt diskutere politiske detaljer, men udgangspunktet […]

Politisk parløb i SF
16. november 2009
Af Redaktion

Randers har brug for et skub mod venstre, der kan styrke de sociale tiltag, mener parret.

Billedet af Karl Marx er forvist til gangen på grund af dets æstetiske kvaliteter, men han står stadig stærkt i lejligheden på Ægirsvej. Dorte Lindebæk Rønn (35) og Kasper Fuhr Christensen (21) kan godt diskutere politiske detaljer, men udgangspunktet er de enige om, og det ligger et stykke til venstre for midten.

Alle babyer ser lige søde ud, men der er stor forskel på, hvad de fødes til. Jeg mener, vi alle har et fælles ansvar for at arbejde på et lige samfund – derfor er jeg SFer, siger Dorte og vugger to måneder gamle Axel, der sover på hendes arm.

Både hun og kæresten Kasper stiller op for SF i Randers med mulighed for at sidde med ved byrådsbordet i næste valgperiode Dorte som nummer tre og Kasper som nummer to efter Erik Poulsen.

De sidste fire år har SF i Randers ikke haft indflydelse, men det havde vi i forrige valgperiode, og det får vi forhåbentligt igen. Jeg tror, tiden er moden. Folk har efterhånden fået nok, som det også ses af partiets kanonfremgang på landsplan, understreger Dorte.

Hun har de ældre i Randers som mærkesag.

Der snakkes så meget om bygninger og mad til de ældre, men det er ikke det, jeg hører efterspurgt. Her er det minuttyranniet, der ses som det store problem. Som en af de ældre i Kollektivhuset udtrykte det: De ansatte gør det så godt, men de har så travlt, siger Dorte.

Vi ville aldrig være gået med til de store nedskæringer på ældreområdet, og derfor foreslår vi også 100 nye ansættelser indenfor ældreplejen. Det samme gælder nedskæringerne i folkeskolen og på børne- og ungeområdet!

Social indignation
Udover indflydelse på kommunens socialpolitik ønsker Dorte Lindebæk Rønn sig taletid som kvinde.

Jeg tror, kvinder er mere helhedsorienterede i deres tilgang til politik. Desuden har jeg gang på gang oplevet, at vi er mere omhyggelige med at tjekke data. Mænd slynger ofte ting ud, de slet ikke er sikre på. Så er det jo ikke så sært, at folk mister tilliden til politikere, kommer det fra kvinden i huset.

Hun har dog ingen betænkeligheder ved eventuelt at skulle samarbejde med sin kæreste i det kommende byråd. Den sociale indignation er de nemlig fælles om. Derfor har Kaspers studier også hvilet meget på det sidste. Han har sammen med resten af gruppen haft travlt med at skræddersy en alternativ dagsorden for Randers, hvor nedskæringer i driften erstattes med besparelser på anlægsområdet. Her er Bolværkslinje og nordtribune udskudt på ubestemt tid til fordel for ansættelser, der skal gavne børn, unge og ældre.

Om Dorte, Kasper og den alternative dagsorden får lov at komme inden døre på rådhuset, vil valget tirsdag vise.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her på siden til højre.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag