Politisk opbakning til de almene boliger

Men direktøren for Randers Bolig, Kenneth Taylor Hansen, efterlyste dog, at boligforeningerne kunne komme med i udviklingen af visioner for kommunens udbygning:

“Vi forvalter 20-25 procent af husstandene i Randers kommune, og det er vigtigt for os, at vi omkring udbygning kan være i dialog med kommunen”, sagde Kenneth Taylor Hansen.

“Aarhus kommune er et godt eksempel, hvor tilflytningen på 4-5000 mennesker om året ikke ville kunne lykkes så fint, hvis det ikke var fordi, den almene sektor løste en stor del af nybyggerierne”.

“Det er vi bestemt åbne overfor”, svarede SF’s Charlotte Broman Mølbæk, som mente, at den almene sektor f.eks. kunne være med til at sætte skub i Munkdrup-planen, hvor der er udvalgt et større boligområde, uden at der dog for alvor er kommet gang i det.

Socialdemokraten Torben Hansen var enig i, at det er en kommunal opgave at sørge for blandet boligbyggeri og derigennem at skabe forskellighed og sammenhængskraft. Han var særlig begejstret for den måde, som Ålborg løser den opgave på i forbindelse med udbygningen langs havnefronten, hvor almene boliger og ungdomsboliger indgår som et naturligt element.

Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen konstaterede, at en del af de almene byggerier blev sat i stå i forbindelse med skandalen om Randersegnens Boligforening:

“Siden har vi stort set kun brugt de landsdækkende boligorganisationer og ikke de lokale. Det er reelt forkert, så ja, der skal samarbejdes”.

Også Venstres Christian Boldsen var enig og nævnte, at Randers Bolig kunne være sparringspartner omkring f.eks. Munkdrup og Dronningborg, men:

“Helt let er det nok ikke. Vi har haft planer, der er strandet på grund af for høje grundpriser. Håndværkerne er heldigvis stort set fuldt beskæftigede, men det betyder, at boligbyggeri er dyrt, og indenfor den almene sektor er der loft over kvadratmeterprisen. Det er et spørgsmål, om vi kan holde os inden for den.”

Christian Boldsen kunne dog direkte til Kenneth Taylor Hansens spørgsmål svare, at man for bare halvanden uge siden i Miljø- og teknikudvalget har besluttet at henvende sig til boligorganisationerne for at få startet en debat om udbygningsmuligheder og planer.

Den radikale Mogens Nyholm fulgte op med, at boligforeningerne ikke nødvendigvis behøvede at vente på kommunale udspil:

“Gode politikere bliver skabt af gode borgere og en god omverden, så ligger I inde med gode ideer, så må I gerne være proaktive og komme frem med dem”.

Bjarne Overmark fra Beboerlisten mindede om, at gode ideer kan være nok så gode, men at der ikke er frit slag på udbygningsområdet:

“Hvert år afsættes der i finansloven kvoter for, hvor mange almene boliger, der kan bygges på landsplan. Dem kan vi så søge andel i, men det er ikke ensbetydende med, at vi får det, som vi selv mener at have brug for. Men bortset fra det, så skal vi bygge det antal, som der er behov for, og som kan lejes ud”.

Formanden for Randers Bolig, Jan Guldmann, kunne konstatere, at Randers Bolig ikke har udlejningsproblemer, og så var han i øvrigt ordstyrer og sørgede for, at politikerne kom til at svare på konkrete forhold som grundkapitalindskud og 25 procentsreglen omkring kommunens anvisningsret. Alle viste velvilje, men understregede, at det ikke er det samme som en garanti.

Debatten rundede også andre skarpe hjørner omkring udvikling i Randers. F.eks. Hal 4, hvor Kasper Fuhr Christensen og Charlotte Broman Mølbæk nævnte muligheden for beboerlicenser for at skærme mod de frygtede parkeringsproblemer i området. Mogens Nyholm var den mest kyniske:

“Jeg tror såmænd ikke, at der kommer flere tilskuere, fordi der kommer en ny hal. Vi får blot en nyere hal, men det giver jo ikke af sig selv flere mennesker, så det kan kritikerne måske trøste sig med”.

Af Kurt Helge

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget