Nyheder

Politik for børn og unge er nu i høring

Udvalget sender derfor et forslag til ny børn- og ungepolitik i høring. Gode overgange fra dagtilbud til skole og fritidstilbud, tæt samarbejde med forældre, at støtte børn i at lære at mestre eget liv og blive så dygtige som de kan og ikke mindst fokus på en tidlig indsats, fordi det virker. Det er nogle […]

Politik for børn og unge er nu i høring
Af Redaktion 10. december 2018

Udvalget sender derfor et forslag til ny børn- og ungepolitik i høring.

Gode overgange fra dagtilbud til skole og fritidstilbud, tæt samarbejde med forældre, at støtte børn i at lære at mestre eget liv og blive så dygtige som de kan og ikke mindst fokus på en tidlig indsats, fordi det virker. Det er nogle af nøgleordene i Børn- og ungepolitikken, som nu er sendt i høring.

Politikken handler om retningen for de mange aktiviteter og tilbud til børn og unge i alderen 0-18 år og er udarbejdet i samarbejde mellem børn-, skole og socialområdet. Både bestyrelser for dagtilbud og selvejende institutioner, Familieafdeling, Pædagogisk-psykologisk rådgivning og Skole- og Uddannelsesudvalget har givet en række input til politikken, ligesom Randers Byråd har fået politikken præsenteret på et temamøde.

“Det er en politik, som sætter de overordnede politiske målsætninger for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune. Målet er at støtte en god opvækst for alle vores børn og unge. Politikken bygger både på lovgivning og det vi vil i Randers Kommune. Jeg håber, at mange vil afgive høringssvar,” siger Anders Buhl-Christensen, formand for Børn- og familieudvalget.

Politikken indeholder tre primære fokusområder, nemlig tidlig indsats, sikre sammenhæng og god forældredeltagelse. Det er helt bevidst, at Børne- og familieudvalget har indsnævret fokusområderne. Det skal gøre det nemmere for skoler og institutioner at målrette og styrke deres indsatser inden for de prioriterede områder.

* Der er mulighed for at sende høringssvar på mail: Born-ogUnge.Politik@randers.dk

* Spørgsmål kan stilles ved at sende mail til samme postkasse.

Høringssvarene behandles i februar og det endelige bud på politik forelægges for Børne- og familieudvalget den 12. marts 2019. Politikken bliver behandlet i Økonomiudvalget den 18. marts og i Byrådet den 25. marts 2019.

* Du kan læse udvalgets oplæg til Børn- og Ungepolitik – klik her.

* Politikken er i høring frem til 6. februar 2019.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget