Nyheder
Penge til overvægtige børn
Pengene kommer fra de såkaldte § 18 S midler, hvor S står for samskabelse. FitforKids vil hjælpe overvægtige børn i samarbejde med sundhedsplejen og er en af de foreninger, der får støtte. Vi er utroligt glade og stolte over at få en andel i § 18 S midlerne som gør, at vi nu kan åbne […]
Pengene kommer fra de såkaldte § 18 S midler, hvor S står for samskabelse. FitforKids vil hjælpe overvægtige børn i samarbejde med sundhedsplejen og er en af de foreninger, der får støtte.
Vi er utroligt glade og stolte over at få en andel i § 18 S midlerne som gør, at vi nu kan åbne et FitforKids-hold i Randers i samskabelse med sundhedsplejen. Med et FitforKids-tilbud i byen kan alle de børn, der har lidt for meget på sidebenene og som ikke føler sig hjemme i sportens verden, få et fritidstilbud, der giver dem en sundere livsstil og det sociale fællesskab, vi kender fra idræts- og foreningslivet, siger Pelle Plesner, der er stifter af FitforKids.
FitforKids har afdelinger flere steder i landet og altså nu snart også i Randers. Foreningen har fået bevilget 31.500 kr.
Pengene vil gå til at uddanne frivillige, der kan stå for sjov og effektiv træning med børnene og kostvejledning til familierne. Derudover skal pengene gå til udstyr og materialer, som familierne får som del af programmet. Det drejer sig om livsstilsbøger, foredrag, smart-phone app, kostplaner, coaching-bøger, sociale events, motionsløb, nøgleringe til børnene og meget mere.
Jeg synes, der er rigtig gode projekter blandt ansøgningerne, og jeg ser frem til, at de nu bliver virkelighed og kommer borgere i Randers Kommune til gavn, siger Louise Høeg, der er formand for socialudvalget i Randers Kommune.
* Baggrunden for uddelingen af § 18 S midler er, at socialudvalget i år har øremærket en del af § 18 midlerne, som hvert år støtter frivilligt socialt arbejde, til formålet. Her kan du se, hvordan pengene er fordelt – klik.
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.