Nyheder
Penge til hospitalet i Randers
‘Jo hurtigere vi kommer i gang med at bygge og modernisere, jo flere penge kan vi spare. Ved samtidig at sælge de gamle hospitalsbygninger har vi også pengene til byggeriet. Men for at vi kan skaffe pengene fra effektiviseringerne, har vi behov for at låne til investeringen.’ Sådan lyder Region Midtjyllands overvejelser kort fortalt i […]
‘Jo hurtigere vi kommer i gang med at bygge og modernisere, jo flere penge kan vi spare. Ved samtidig at sælge de gamle hospitalsbygninger har vi også pengene til byggeriet. Men for at vi kan skaffe pengene fra effektiviseringerne, har vi behov for at låne til investeringen.’
Sådan lyder Region Midtjyllands overvejelser kort fortalt i forhold til, hvordan man kan realisere de visionære planer for et moderne hospitalsvæsen, som regeringen selv har lagt ud med.
“Vi kan jo godt læse mellem linjerne, at der ikke er stor sandsynlighed for, at de tre projekter får penge fra regeringens kvalitetsfond. Derfor arbejder vi med alternative løsninger, siger direktør i Region Midtjylland,” Ole Thomsen.
Han fortæller, at regionen i øjeblikket er i dialog med regeringen om mulighederne for at gennemføre planen.
“Vores investeringsplan viser også, at planen kan gennemføres på den lange bane. Men det kræver en investering her og nu, før man kan hente effektiviseringsgevinsterne hjem. Derfor har vi brug for at låne de penge, vi måske ikke får fra regeringens kvalitetsfond. For vi har dem ikke selv i vores kassebeholdning,” siger Ole Thomsen.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.