Nyheder
Parforholdskurserne fortsætter
Julen og nytåret er overstået, og hverdagen er så begyndt igen også for familierne. Erfaringsmæssigt ved man, at afholdelse af ferier kan være en kritisk periode for familielivet og parforholdet. Derfor vil vi i Kristendemokraterne (KD), gerne gøre opmærksom på, at Randers Kommune har et fantastisk tilbud til forældre med børn under 18 år. Tilbuddet […]
Julen og nytåret er overstået, og hverdagen er så begyndt igen også for familierne. Erfaringsmæssigt ved man, at afholdelse af ferier kan være en kritisk periode for familielivet og parforholdet.
Derfor vil vi i Kristendemokraterne (KD), gerne gøre opmærksom på, at Randers Kommune har et fantastisk tilbud til forældre med børn under 18 år. Tilbuddet er et tilbud om gratis at kunne deltage i parforholdskurser (de såkaldte PREP kurser), hvor der bl.a. sættes fokus på kommunikation samt værktøjer til at løse konflikter.
Randers Kommune holder 3 kursus forløb her i første halvår af 2019.
Kurserne har nu kørt siden sommeren 2015, og langt over 100 par har siden da deltaget. I KD synes vi, det er rigtig flot, at så mange par har deltaget i disse kurser, og vi er rigtig glade for, at politikerne i byrådet lyttede til os i KD, da vi foreslog disse kurser indført i Randers kommune. Det viste sig, at der var/er et behov til forældre, som
havde/har knas i forholdet.
I KD er vi af den opfattelse, at det ikke er et nederlag at erkende, at man har behov for hjælp i sit parforhold eller ægteskab, men derimod er det, at udvise stort mod og en sejr, fordi man vil kæmpe for det. I KD foreslog vi disse kurser indført særligt med fokus på de børn, der er i en familie, fordi det er dem, der ofte bliver ramt rigtig hårdt ved et brudt familieliv.
Vi ved også, at nogle børn får et knæk ved et brudt familieliv, og for nogens vedkommende er der børn, der får et knæk for resten af livet.
Det er vores håb med disse PREP-kurser, at vi kan være med til, at nedbringe antallet af brudte familier, sådan, at børnene kan blive sparet for, at få et knæk i deres liv. Derved vil der være rigtig mange vindere: børnene, forældrene, familien som sådan, og i forhold til fritteren, skolen og i øvrigt hele vejen rundt og ikke mindst i forhold til kommunen. Vor opmuntring/opfordring skal være: Hold stadig af, hold stadig om, hold stadig ved, og hold stadig ud.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.