Nyheder
Paradoksernes tid
Der er ikke råd til de små udgifter, men de store udgifter, skal der pinedød være råd til. Eksempel: Så fik Gjerlev skole og by det endelige dødsstød, som det har været planlagt i flere år. Så spares midler til det helt store fremstød for at udvikle Randers By, altså den nære bykerne inden for […]
Der er ikke råd til de små udgifter, men de store udgifter, skal der pinedød være råd til. Eksempel:
Så fik Gjerlev skole og by det endelige dødsstød, som det har været planlagt i flere år.
Så spares midler til det helt store fremstød for at udvikle Randers By, altså den nære bykerne inden for voldene. Det er jo dette område, der vises frem.
Interesserede kan høre om borgmester Claus Omann Jensens planer og visioner under overskriften “Randers investerer 16 milliarder i byudvikling”. Ja, du læste rigtigt.
Konferencen afholdes den 26. januar 2016, og det koster kr. 2965,- excl. moms for 3 timer og 45 min. (der er frokost med i prisen).
Jeg troede Chr. 4 var den ubestridte danske mester i opførelse af prestigebyggerier for andres penge, men er dog ikke så sikker mere.
Med sådanne planer – og deraf kæmpe udgifter – er der jo nogle, der må holde for. Det plejer jo at være børnene, de syge og de ældre, og det er også tilfældet denne gang.
Jeg er naturligvis bekendt med, at hver gang talen er om skolestrukturen, kommer de kr. 30 millioner i provenu frem gang på gang.
Jeg kan ikke gennemskue, hvordan de 30 millioner dukker op (hvad der er regnet med, og hvad der ikke er regnet med), men det er jo et mikroskopisk beløb i den store sammenhæng.
Formanden for børne- og skoleudvalget i Randers kommune, Anders Buhl Christensen (V), udtaler til Amtsavisen 25/9, at det netop er det stigende antal elever, der søger privatskolerne, som fik forligspartierne til at ønske en ny skolestruktur, i håbet om, at en mere effektiv skole skulle stoppe denne udvikling.
Paradoksalt kalkulerede de samtidig med at 75 elever ville skifte til privatskoler. Det viste sig dog at være 205, der valgte folkeskolen fra, pga. skolestrukturen og skolereformen.
Hvordan kan man kalkulere med, at eleverne vælger folkeskolen fra, samtidig med at strategien er at få eleverne fra privatskolerne til at vende tilbage til de kommunale skoler?
Formand Anders Buhl Christensen (V) er citeret for, at skolestrukturen ikke er en besparelsesmanøvre, og næsten samtidig er han citeret i A-4 nyhedsbrev 3/11: “Man kan købe det lille miljø for dyrt. Det er ufatteligt kostbart at drive en skole, når man kommer under 15-16 elever i en klasse, for der skal stadig være lærere til at undervise, en skoleleder og udgifter til bygninger.”
Denne forretning klarer friskolerne ellers fint, men her er der heller ikke en omkostningstung forvaltning på lønningslisten. De private skoler er nødt til at se på udgifterne.
Hvis Venstrepolitikerne virkelig ønskede at bevare landsbyerne, og i øvrigt at indfri valgløfterne, kunne man sagtens acceptere et lidt mindre elevtal i klasserne på landet, som til gængæld sparer udgifter til bl.a. tolærerordningen til inklusionsbørnene, og mange andre udgifter grundet de store skoler og klasser. Elevernes trivsel vægtes bare ikke her i kommunen.
En så omfattende strukturændring har naturligvis en tidshorisont på, hvornår effekten udmøntes. En sådan plejer forvaltningen at lave, som optakt til beslutningen, dog har jeg ikke kunnet læse om det nogen steder.
Jeg ville ønske, at der er en ansvarlig Venstrepolitiker, der vil forklare mig (gerne i dette medie), hvornår forligspartierne forventer, at elevstrømmen vender, så der kommer flere elever i folkeskolen og færre i privatskolerne.
Så kan vi nemlig holde øje med, om politikken virker.
Jeg ved godt, at det ikke er karrierefremmende at tale de ledende politikere imod, eller have sin egen mening om den førte politik, men som politikken føres for tiden, vil mange politikerkarrierer slutte brat i november 2017.
NB: Der er nu 23 måneder til kommunalvalget.
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.