Nyheder
Pakhuset forbereder Randers Revyen
Kom og få et godt grin selskab med årets seje revyhold – Lone Rødbroe, Rikke Buch Bendtsen, Karsten Jansfort & Jacob Morild, alle lover humor, glæde, sjov, musik og en fantastisk stemning, lyder det fra Pakhuset. Revygæster bydes på et glas bobler i forhallen. Herefter finder man sine reserverede pladser og nyder husets buffet. Som […]
Kom og få et godt grin selskab med årets seje revyhold – Lone Rødbroe, Rikke Buch Bendtsen, Karsten Jansfort & Jacob Morild, alle lover humor, glæde, sjov, musik og en fantastisk stemning, lyder det fra Pakhuset.
Revygæster bydes på et glas bobler i forhallen. Herefter finder man sine reserverede pladser og nyder husets buffet.
Som ved de tidligere revyer i Randers, kan man glæde sig til – en cocktail af musikalitet, latter og ord-ekvilibrisme, skarp satire og rammende parodier.
Jacob Morild
Nærmere præsentation skulle være overflødig. Dygtig skuespiller, som skriver tekster med en utrolig skarp pen. Har, udover at være med i en lang række revyer, bl.a. Randers Revyen, hvor han har været næsten fast inventar – været kabaretskuespiller på det kendte kabaret skibet Café Liva. Han har været tekstforfatter for flere sommerrevyer, og blev i 1994, 2004, 2010 og 2012 kåret til årets revyforfatter.
Karsten Jansfort
Er autodidakt og er bl.a. kendt fra en lang række film og tv-serier, bl.a. har han flere gange parodieret statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han har medvirket ikke mindre end 15 revyer. Vandt i 2014 “Årets Revy” til Revyernes Revy med Nykøbings Falster revyen
Rikke Buch Bendtsen
Er årets nye ansigt på scenen og gør sin debut på Pakhusets brædder men er bestemt ikke uerfaren (Ganløse Revyen, Menstrup Revyen, Pejsegården, Svendborg Sommerteater, Rottefælden, Revyperler og Sønderborg Revyen). Rikke Buch Bendtsen er derudover kendt fra mange shows og musicals som f.eks. “Chicago”, “Fame” og “West Side Story”, Jesus Christ Superstar m.fl. ligesom vi kender hende fra pop-bandet Diskofil.
Lone Rødbroe
Vi kender hende som humørbomben fra de foregående års Randers Revy, hvor hun har været en af de bærende kræfter.
* Revyen spiller hver torsdag, fredag og lørdag fra den 6. september til og med lørdag den 6. oktober.
* Læs mere, billetbestilling m.v. – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Pris: kr. 469,- torsdage, kr. 499,- fredage og lørdage.
http://www.pakhuset.net/default2.asp?id=38