Nyheder
Overmark vil have svar på Omanns nye direktørstilling i Verdo
Derfor har han skrevet til administrerende direktør Kim Frimer, Verdo, med kopi til repræsentantskabet: Det bedes oplyst, hvem der har været med i det ansættelsesudvalg, som har besluttet, at Claus Omann Jensen – formand for bestyrelsen i Verdo – skal ansættes som Salgs og Marketingdirektør for Verdo. I den forbindelse bedes det oplyst, om det […]
Derfor har han skrevet til administrerende direktør Kim Frimer, Verdo, med kopi til repræsentantskabet:
Det bedes oplyst, hvem der har været med i det ansættelsesudvalg, som har besluttet, at Claus Omann Jensen – formand for bestyrelsen i Verdo – skal ansættes som Salgs og Marketingdirektør for Verdo.
I den forbindelse bedes det oplyst, om det forhold at bestyrelsesformanden søger stillingen som Salgs og Marketingdirektør har givet anledning til habilitetsmæssige overvejelser henset til, at bestyrelsesformanden må anses for overordnet alle ansatte hos Verdo?
Tirsdag meldte Verdo følgende ud:
Claus Omann Jensen er udnævnt til ny salgs- og marketingdirektør i Verdo pr. 15. april 2018.
I de seneste fire år har Claus Omann Jensen været bestyrelsesformand for Verdo, og han har været borgmester i Randers ligeledes i fire år.
Claus Omann Jensen meddelte i marts, at han ikke genopstiller som spidskandidat for Venstre for at forfølge mål i det private erhvervsliv, men han fortsætter som menigt medlem af Randers Byråd.
I henhold til vedtægterne for Verdo S/I genbesættes Claus Omann Jensens plads i det nuværende repræsentantskab ikke. Claus er også valgt ind i den kommende repræsentantskabsperiode, og hans plads bliver heller ikke her genbesat, så Verdos kommende repræsentantskab kommer til at bestå af 28 medlemmer. Det var ikke muligt for Claus at trække sig ud af valgkampen inden den 21. marts, idet rekrutteringsprocessen strakte sig helt frem til slutningen af marts måned.
Claus Omann Jensen er ligeledes trådt ud af bestyrelsen i Verdo med øjeblikkelig virkning, og næstformand Niels Rasmussen varetager funktionen.
Claus Omann Jensen er blevet valgt til jobbet gennem en omfattende proces af det headhunter-bureau, som havde opgaven. Blandt de sidste tre kandidater blev Claus Omann Jensen valgt som den bedst kvalificerede til jobbet, blandt andet på baggrund af hans lange salgserfaring hos IBM og som selvstændig erhvervsdrivende.
Vi glæder os til at Claus starter i det nye job.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.