Nyheder
Overmark: Omann har ansat sig selv som direktør
I pressemeddelelsen skriver Bjarne Overmark: Ansættelsesudvalget har bestået af den administrerende direktør Kim Frimer og Verdos HR-direktør som begge var underlagt bestyrelsesformand Claus Omann Jensen. Det kan jo ikke forbavse, at projektet er godkendt i bestyrelsen, hvor tidligere borgmester Claus Omann Jensens tro væbnere fra Venstres lokale kommunalvalgkamp: Kampagneleder for Venstre, Arne Erikslev, bestyrelsesmedlem i […]
I pressemeddelelsen skriver Bjarne Overmark:
Ansættelsesudvalget har bestået af den administrerende direktør Kim Frimer og Verdos HR-direktør som begge var underlagt bestyrelsesformand Claus Omann Jensen.
Det kan jo ikke forbavse, at projektet er godkendt i bestyrelsen, hvor tidligere borgmester Claus Omann Jensens tro væbnere fra Venstres lokale kommunalvalgkamp:
Kampagneleder for Venstre, Arne Erikslev, bestyrelsesmedlem i Verdo,
fmd. for Venstre i Randers, Torben Høegh Bonde, bestyrelsesmedlem i Verdo, tidligere byrådsmedlem for Venstre i Randers, Erik Jensen, bestyrelsesmedlem i Verdo, som sammen med bestyrelsesformand Claus Omann Jensen udgør en dominerende gruppe i Verdos bestyrelse. Og måske er andre i bestyrelsen også medlem af Venstre i Randers.
Hvad mon der var sket med Verdos administrerende direktør Kim Frimer og Verdos HR-direktør, hvis de havde fundet, at bestyrelsesformand Claus Omann Jensen ikke er egnet som salgs- og marketingdirektør i Verdo?
Claus Omann Jensen og hans støtter i Venstre har udvist en påfaldende evne til bjergsomhed via politisk betinget indflydelse på et offentlig og forbrugerejet selskab.
Og fremover er der nok god grund til at holde ekstra øje med, hvor pengene fra Verdo fosser hen, og om liberalisterne fra Venstre får ansat flere i monopolforretningen Verdo.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.