Nyheder
Overmark: Forhindrer skolekaos elever i at begynde en ungdomsuddannelse?
Ifølge en skolekvalitetsrapport behandlet som pkt 184 på byrådsmødet 23. april er der følgende udvikling i antallet af elever, der ikke fik karakteren 2 i dansk og 2 i matematik ved 9. klasse afgangseksamen: * 2014/2015: 9,4%* 2015/2016: 16,6%* 2016/2017: 15,8% Det får Beboerlistens Bjarne Overmark til at stille følgende spørgsmål til borgmester Torben Hansen […]
Ifølge en skolekvalitetsrapport behandlet som pkt 184 på byrådsmødet 23. april er der følgende udvikling i antallet af elever, der ikke fik karakteren 2 i dansk og 2 i matematik ved 9. klasse afgangseksamen:
* 2014/2015: 9,4%
* 2015/2016: 16,6%
* 2016/2017: 15,8%
Det får Beboerlistens Bjarne Overmark til at stille følgende spørgsmål til borgmester Torben Hansen (S):
1. Hvad er borgmesterens forklaring på den stigning, der er fra 2014/2015 til 2015/2016 og 2016/2017 på antallet af 9. klasse elever, der ikke opfylder betingelserne for optagelse på en ungdomsuddannelse?
Har borgmesteren anden forklaring på de svigtende resultater end det kaos, som det politiske flertal i sommeren 2015 påførte skolevæsenet i Randers med lukning af 5 skoler og lukning af overbygningen på en række skoler?
Hvem mener borgmesteren er ansvarlig for den skandaløse udvikling?
Forventede borgmesteren denne udvikling, da han i januar 2015 stemte for skolelukningerne m.v.?
2. Hvad har udviklingen været i det faktiske antal unge, som efter endt 9. klasse ikke opfyldte betingelserne for optagelse på en ungdomsuddannelse i hvert af årene 2015 og 2016 og 2017?
3. Anser borgmesteren det som et alvorligt problem, når 4 til 6 elever i gennemsnit pr. 9. klasse ikke opfylder betingelserne for optagelse på en ungdomsuddannelse? I givet fald: Hvad mener borgmesteren, der skal gøres ved problemet?
Overmark ønsker spørgsmålene besvaret på næste byrådsmøde.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.