Nyheder

Overgaards møller

Det kniber måske med matematikken for Jens Peter Hansen. 25 ud af 31 stemte for Klimaplan 2035, dvs. at 80 % stemte for klimaplanen, og det mener JPH er “Et stort set enigt byråd”. JPH mener, at det er underligt, at nogle er imod vindmøller, fordi samfundet giver tilskud til produktion af vedvarende energi. “Det […]

Overgaards møller
Af Redaktion 8. november 2017

Det kniber måske med matematikken for Jens Peter Hansen. 25 ud af 31 stemte for Klimaplan 2035, dvs. at 80 % stemte for klimaplanen, og det mener JPH er “Et stort set enigt byråd”.

JPH mener, at det er underligt, at nogle er imod vindmøller, fordi samfundet giver tilskud til produktion af vedvarende energi. “Det er vel bedre, at tilskuddet om man kan lide det eller ej havner i Randers kommune frem for andre steder?” skriver JPH.

Hvorfor er det det?

Flere af lodsejerne bor og betaler ikke skat i Randers kommune. Andre kommuner har vel lige så meget “fortjent” at pengene havner i deres kommune?

Jeg vil gøre opmærksom på, at vi ikke alene er imod opsætningen af møllerne, fordi der gives tilskud til produktion af el, men er dette fordi vores område ødelægges naturmæssigt og møllerne vil være en stor hindring for yderligere bosætning i området omkring mølleprojektet.

Ingen vil købe en ejendom, der døgnet rundt plages af støjgener, det være sig den hørbare såvel som den lavfrekvente støj. Det sundhedsmæssige aspekt er ej heller belyst. Den undersøgelse som man venter på fra Kræftens Bekæmpelse er færdig. Der er konkluderet, men den bliver ikke offentliggjort. Den har måske påvist resultater mage til det naboer til møllerne ved Dalbyover oplever, hvor en stor del af naboerne har fået diagnosticeret kræft og forhøjet blodtryk. Hvordan kan det ende med vores børns helbred? Så vi kunne med rette skrive under som bekymrede forældre, såvel som JPH kan skrive under som en bekymret morfar.

Derudover må man undres over, at forvaltningen har konkluderet at JPH er habil. Det er ikke i overensstemmelse med hvad forvaltningen skriver, men i forhold til hvad JPH har oplyst dem, (forvaltningen) så er de mest tilbøjelig til at vurdere ham habil. Er det 51% habil eller 99% habil? På den måde skriver forvaltningen implicit, at han faktisk også kan være inhabil. Endvidere skriver de, at JPH skal habilitetsvurderes fra sag til sag.
Det skete ikke den 6. november 2017 heller ikke den 30. marts 2017 og den 22. december 2016, hvor han havde pligt til at oplyse om sin ansættelse hos Danmarks Vindmølleforening. Det gjorde han ikke.

Fra den dag han blev ansat som økonomisk konsulent ved Danmarks Vindmølleforretning, blev hans situation ændret. Så han er da klart inhabil.

Byrødderne glemmer, at de ved at stå ved vindmølleplanen, fastholder borgerne i lokalområdet for vindmøllerne i en situation, hvor vi skal leve i uvished i mange år om, om møllerne kommer eller ej.

Cowi har udarbejdet en rapport, der klart fastslår og det fremgår ligeledes af VVM rapporten at huse/ejendomme, der ligger i en radius af 3 km fra møllerne, falder i pris. Alle huse i nærheden af møllerne falder i pris, ikke kun vores der ligger nærmest møllerne. Det gælder hele området.

De eneste, der profiterer af mølleopsætningen, er lodsejerne, der får disse møller på deres jord.

Havndalområdet vil ligeledes i perioden hvor nedtagning af de nuværende møller og opsætning af nye få en betydelig støjmæssig belastning i form af omkring 5700 lastbilstransporter til og fra mølleområdet.

Beboerlistens Kim Kristensen var næsten fornærmeret over, der kunne opstå debat om projektet. Er det ikke samme parti som revsede DF-S-V, for ikke at respektere borgernes hørringssvar?

Bjarne Overmark påstod, at berørte naboer var blevet kompenseret meget genreøst af projektmagere? Hvad er der lovet? Har projektmagerne kun stillet naboerne noget i udsigt, når projektet bliver realiseret?

Realiteten er, at kun ganske få (3 af ejendommene udover lodsejerne har indgået forlig med Windestate). 10 ejendomme har ikke fået noget tilbud om kompensation. De oplever allerede nu, at de ikke kan belåne deres ejendomme.

Så er du bosat i området ved overgårdsprojektet, bør du nøje overveje hvor du sætter dit kryds. Undersøg om din lokale byrådskandidat støtter dette projekt.

Vi kunne også vælge at give pengene til ansættelse af flere “lokale” sygeplejersker, skolelærere, pædagoger eller plejehjemspersonale i Randers kommune. Så ville pengene (i form af betalt skat) også blive i kommunen, og børn og ældre ville få en bedre pasning/undervisning i stedet for at fylde lommerne på ganske få lokale lodsejere.

Vi kan ikke løse verdens klimaproblemer med disse møller. Den del disse møller bidrager med, svarer til, hvad Kina øger deres udledning med på 3 uger. Så tro ikke vi ændrer det store billede. Det er desværre en dråbe i havet.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget