Nyheder
Ove C. scorede en titel
Randers FCs mirakuløse forår var naturligvis det bærende element i begrundelsen for nomineringen af Ove Christensen, og det blev da også ganske fortjent Randers FCs cheftræner, der løb med titlen: “Det er en stor ære for mig at modtage denne titel, ikke mindst fordi det er ens kollegaer, der står for afstemningen. Jeg vil gerne […]
Randers FCs mirakuløse forår var naturligvis det bærende element i begrundelsen for nomineringen af Ove Christensen, og det blev da også ganske fortjent Randers FCs cheftræner, der løb med titlen:
“Det er en stor ære for mig at modtage denne titel, ikke mindst fordi det er ens kollegaer, der står for afstemningen. Jeg vil gerne takke alle i Randers FC, staben omkring holdet, det sportslige set-up og hele spillertruppen det har været et rigtigt godt team at arbejde sammen med.”
“Vi havde et spændende forløb i foråret, et projekt, som jeg ynder at kalde det, og det er dejligt at mærke den opbakning og respekt, som vi fik for vores projekt i foråret, både blandt de lokale Randers FC-tilhængere, men også på nationalt plan.”
“Jeg vil også gerne rette en stor tak til alle vores tilskuere og sponsorer, der støttede os i det fantastiske forår, men som også har bakket op om holdet her i efteråret, hvor vi resultatmæssigt måske ikke har været så prangende. Vi så det bl.a. i går, hvor vi fik en flot opbakning i 4-0 sejren over Silkeborg,” sagde Ove Christensen til http://www.randerfsc.dk/ umiddelbart efter kåringen i Cirkusbygningen i København.
De øvrige tre nominerede var FCKs Ståle Solbakken, Lyngbys Niels Frederiksen og FC Nordsjællands Morten Wieghorst.
Tilmeld dig BYEN.nu/Dagens Randers’ gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu/Dagens Randers. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder. Både på nettet og i avisen