Nyheder
Omann afviser borgernes ret til svar
Til dagens byrådsmøde havde Jesper Lind indsendt en række spørgsmål til byrådets åbne spørgetid vedrørende den manglende tiltro, Venstre og DF udviser til forældrebestyrelserne i Randers. Spørgsmålene som overholdt alle de opstillede kriterier for spørgetiden og indsendt rettigdigt blev i første omgang afvist af borgmesteren under henvisning til, at borgmesteren kan afvise spørgsmål, såfremt spørgemålene […]
Til dagens byrådsmøde havde Jesper Lind indsendt en række spørgsmål til byrådets åbne spørgetid vedrørende den manglende tiltro, Venstre og DF udviser til forældrebestyrelserne i Randers.
Spørgsmålene som overholdt alle de opstillede kriterier for spørgetiden og indsendt rettigdigt blev i første omgang afvist af borgmesteren under henvisning til, at borgmesteren kan afvise spørgsmål, såfremt spørgemålene vedrører sager, som er optaget på dagsordenen for det efter spørgetiden følgende byrådsmøde.
Der skal ikke meget gennemlæsning af dagsordenen til byrådsmødet til, for at konstatere, at det ikke er tilfældet, hvilket Omann blev gjort opmærksom på!
Borgmesterens respons hertil var, at han ikke fandt det hensigtsmæssigt at svare Jesper Lind.
Dermed nåede borgmesteren nye højder i manglende svar!
Byrådet har i længere tid set en presset borgmester som er kommet let omkring svar til byrådet. Først var det sygefraværet, der ikke kunne redegøres for, senere forskellen i udlægningen af spørgsmål på beskæftigelsesområdet, hvor hverken Omann eller udvalgsformanden kunne redegøre for eget svar.
På dagens møde nåede borgmesteren dog nye højder med en direkte afvisning af en borgers ret til svar på konkrete spørgsmål som overholdte alle formelle krav alle afvist fordi Omann ikke finder det hensigtsmæssigt!
Omann, der er meget af det, du foretager dig, jeg ikke finder hensigtsmæssigt, men derfor skal de spilleregler, som du selv har været med til at vedtage som borgmester, overholdes.
Du indskrænker demokratiet med din ageren i denne sag.
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.