Nyheder
Om livets ubalancer
Ingen sundhed uden mental sundhed. Sådan lyder et slogan fra WHO, og det er man helt på linje med i Randers Sundhedscenter. Derfor gentager sundhedscenteret succesen med foredragsrækken ‘Vidunderlige Hverdag’ med en række gratis oplæg om mental sundhed. Og der er god grund til at have fokus på mental sundhed. Ifølge psykiatrifonden vil cirka hver […]
Ingen sundhed uden mental sundhed. Sådan lyder et slogan fra WHO, og det er man helt på linje med i Randers Sundhedscenter. Derfor gentager sundhedscenteret succesen med foredragsrækken ‘Vidunderlige Hverdag’ med en række gratis oplæg om mental sundhed.
Og der er god grund til at have fokus på mental sundhed. Ifølge psykiatrifonden vil cirka hver tredje dansker på et tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer på samme, og ifølge Stressforeningen lider mere end en kvart million danskere af alvorlig stress.
Derudover er der en stor gruppe mennesker, der bare knokler med få hverdagens kabale til at gå op med job, fritid, familieliv og venskaber.
Vores foredragsrække er bygget op omkring de mange ting, man faktisk selv kan gøre for at blive bedre rustet til at klare livets udfordringer. Oplægsholderne sætter hver især fokus på forskellige områder af livet, hvor man med ny viden og nye redskaber kan lære sig selv at skabe den hverdag, som man trives med og holder af, siger koordinator Lone Wessman.
* Du kan tilmelde dig foredragene via Randers Sundhedscenters hjemmeside – klik her.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.