Nyheder

Om lidt bliver her stille, fik du…

Så er næsten tre og et halvt års valgkamp endelig ved at være slut. Jo jo, valgkampen startede i 2014, så den har været lang. Hvorfor? Mest fordi dialog ikke har været mulig. Hvis nogen stillede spørgsmål til den førte politik, blev vi mødt med følgende fra Venstre – gerne via kampagneleder Arne Erikslev, der […]

Om lidt bliver her stille, fik du…
Af Redaktion 19. november 2017

Så er næsten tre og et halvt års valgkamp endelig ved at være slut. Jo jo, valgkampen startede i 2014, så den har været lang.

Hvorfor? Mest fordi dialog ikke har været mulig. Hvis nogen stillede spørgsmål til den førte politik, blev vi mødt med følgende fra Venstre – gerne via kampagneleder Arne Erikslev, der omtaler kritikere som negative, som taler Randes ned. Senere blev det udvidet med “mindre brok, tal Randers op”. Blev nogle V-udsagn tilbagevist, var der tale om “hår i suppen”.

Nu skal det ikke lyde, som om jeg udelukkende er utilfreds med Arne Erikslevs læserbreve og kommentarer, som der kunne trækkes mange flere frem af. Til megen morskab.

Fra DF lød svarene givet af Morten Grosbøl, at vi er kommunister eller tilhørende det yderste venstre. Til tider kunne Grosbøl også skrive pænt, f.eks. flere gange “Søde Kalle” til Kalle Nielsen.

Det går godt med folkeskolen i Randers. I hvert fald hvis skal tro på et læserbrev af Flemming Østergaard. “Desværre” blev det rettet via TV-udsendelsen Detector. Inden da havde Flemming Østergaards valgforbund skrevet under på læserbrevet. Efter Detectors udsendelse, hvor Flemming Østergaard lagde sig fladt ned, skyndte Venstres gruppeformand Anders Buhl-Christensen sig at fraskrive sig ansvar for læserbrevet. Jeg har ikke set eller hørt andre fra valgforbundet lægge sig ned.

Spørgsmålet er så: Har Flemming Østergaard alligevel handlet på egen hånd, eller har venstre – og DF – udnyttet en bundnaiv ‘kammerat’?

I det hele taget betragter jeg Anders Buhl-Christensen som endog særdeles pralende på V’s og egnes vegne (V kalder det at “tale op”). Ud over pyntede oplysninger på skoleområdet har han forsøgt at placere Randers på 3.-pladser i regionen mht. befolkningstilvækst. “Hår i suppen” lød det straks fra V-folk, da der de rigtige tal blev fremlagt.

Dog skal han have den ros, at han ved Amtsavisens pølsesnak i Gjerlev indrømmede, at Romalt Friskole var han “far” til. Så en del af flugten fra folkeskolen må han tage æren for.

Vore fantastiske landdistrikter tager Venstre også gerne æren for. Borgmesteren var længe om at omtale (opdage) dem. Jeg tror, det var til grundlovsmøde i år, at det skete, at han udtalte ros til Jens Peter Hansen (V) og Lars Søgaard (V) for deres indsats. Så vidt jeg hørte, var der ingen visioner fra borgmesterens side.

Før den famøse omkonstituering var der ikke noget landdistriktsudvalg, men et erhvervs- og landdistriktsudvalg med Daniel Madié som formand. Siden det blev delt, er det gået tilbage på vurderinger af erhvervsvenlighed, og der er ikke entydigt noget plus for landdistrikterne.

Når der fremsættes ønsker om bedre bredbånd, telefonforbindelser eller bedre offentlig transport, får man ofte det svar, at det står enhver frit at flytte, hvis man er utilfreds. Det er den slags udtalelser fra Arne Erikslev, der samler en kommune – ikke sandt?

Jeg kan godt forstå, at Venstre siger, at vi skal se fremad. Vi skal stoppe alle dårlige oplysninger om børn, ældre, syge, handicappede og arbejdsløse. Samtidig fortæller V om alle de gode ting, der er foregået. Fair nok, men hvorfor kan der ikke tales om mangler? Hvordan lyder det, når der er ønsker om at få gjort noget ved manglerne fremadrettet? “Hvor skal pengene komme/tages fra. Skal de tages fra børn, ældre og skoler”?

Samme retorik brugte Jens Peter Hansen i debatten om privatisering af veje. Hvorfor kan der ikke ses på samme måde, når han ønsker cykelstiunderføring ved Randersbro? Jeg kender godt hans svar: Den medfører lavere sundhedsudgifter på 10.000.000! Det har han fuld ‘dokumentation’ for. Og så nævner han nogle cykelstier i københavnsområdet.

Det er den måde, der manipuleres på. Venstre kan finde de penge, de vil, uden at det går ud over nogen. Se bare på de 40.000.000, som lå i kasse, som andre partier/lister ikke havde adgang til.

En lille, pudsig ting ved skoleprovenuet: Spindoktor, Michael Frank, havde ikke set noget om “provenu”, og jeg kan trøste dig med Michael, at vi er mange, som heller ikke har set det.

En anden pudsighed er, at Simon Ø. Simonsen har sagt, at ‘listerne’ er årsagen til de dårlige trafikforhold. Det er deres skyld, at Randersbro ikke er udvidet, at Ringboulevarden ikke er færdiggjort, og at Østbroen ikke er lavet! Samtidig siger de “ansvarlige”, at listerne aldrig får vedtaget noget. Det må man vist kalde god humor, Simon Ø Simonsen.

Som siddende borgmester er det selvfølgelig en god idé at kunne trække et par kaniner op af hatten, især hvis man ikke har været borgmester for hele kommunen. De mange millioner til breddeidrætten må regnes for den ene kanin, og den anden er arrangementet i 2020 i den nye Hal4. Imidlertid er mit kendskab til planlægning af nordiske mesterskaber, at det er overmåde sandsynligt, at aftalen var meget tæt på at være landet inden vedtagelsen af Hal4. Uden Hal4 ville mesterskaberne være blevet afholdt i den “gamle” randershal, Arena Randers, hvis den havde fået en ansigtsløftning på det krævede engangsbeløb på ca. 20.000.000.

Husk imidlertid på, at de, der trækker kaniner op af en hat, er i stand til at manipulere og tage fusen på folk.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget