Nyheder
Om dødekult og begravelser
Det er overinspektør Ernst Stidsing fra Museum Østjylland, der fortæller om bondestenalderens dødekult og viser fascinerende fund fra tiden. Den lille fortælling er en del af festivalen Livet ved Randers Fjord, der i maj byder på masser af spændende arrangementer i og omkring Randers. Ernst Stidsing har fokus på bondestenalderens dødekult og fortæller ud fra […]
Det er overinspektør Ernst Stidsing fra Museum Østjylland, der fortæller om bondestenalderens dødekult og viser fascinerende fund fra tiden.
Den lille fortælling er en del af festivalen Livet ved Randers Fjord, der i maj byder på masser af spændende arrangementer i og omkring Randers.
Ernst Stidsing har fokus på bondestenalderens dødekult og fortæller ud fra museets oldtidsudstilling Livet ved Fjorden. Følgende eksempel på en begravet kvinde er dog ikke fra udstillingen på Museum Østjylland men stammer fra Gammel Holtegaard:
Menneskene i jægerstenalderen begravede også deres døde med stor omhu. Man fornemmer i denne grav tydeligt sorgen og savnet hos de efterladte, da en unge jægerstenalderkvinde blev begravet med sit ikke fuldbårne drengebarn i en grav fra tiden. Drengen var nænsomt lagt til hvile på en svanevinge, fortæller Ernst Stidsing, der ikke har et bud på hvilken symbolik, der ligger bag den måde at begrave på.
Det er altid spændende at undersøge en grav fra oldtiden. For hvad finder man? En mand, en kvinde eller måske et barn, der er blevet begravet for 4.500 år siden? Finder man noget, som kan være med til at give mere forståelse for stenaldermenneskets liv, død og tankegang? Nogle gange støder vi på ting og træk, som viser, at vi ikke lige kan overføre vores tankegang til fortidsmenneskets, forklarer Ernst Stidsing.
* Bondestenalderens dødekult den 9. maj 2018 kl. 11 – 11.30 på Museum Østjylland i Kulturhuset Randers. Gratis adgang.
* Læs mere om festivalen Livet ved Randers Fjord – klik her.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.