Det er beklageligt, at et flertal i Randers Byråd er enedes om at tisse kollektivt i det offentliges bukser. Budgetforliget for 2010 redder måske nok den aktuelle økonomi, men ligesom det her og nu varmer at tisse i bukserne, så bliver det betydeligt koldere senere hen.
I et forsøg på at sikre borgfred op til kommunalvalget i november har byrådsflertallet valgt at tage de nærsynede briller på: Det gælder blot om at få de aktuelle indtægter og udgifter til at gå nogenlunde lige op så skidt med langtidsvirkningerne. Det bliver fremtidige politikeres problem!
I Centerpartiet nægter vi at tænke kortsigtet. Også langtidsvirkningerne skal indarbejdes i beregningerne både når der skal spares, og når der skal investeres.
At vedtage et budget, der medfører besparelser på børneinstitutioner, folkeskoler og hjælp til særlig truede børn og unge, er at tisse økonomisk i bukserne. Hvad der i 2010 og de nærmeste kommende år vil blive sparet på disse områder, vil ramme samfundet som en boomerang om få år i form af utilpassede unge og øget kriminalitet samt borgere, der fra en tidlig alder må støttes med socialhjælp. Besparelserne på disse områder i 2010 skaber øgede udgifter om fem-ti år.
I andre kommuner, hvor der er indført loft for udgifterne til hjælp til særligt truede børn og unge, er der en markant forskel på, hvor mange børn, der har behov for at blive anbragt udenfor hjemmet i foråret og sidst på året. Skyldes det, at børns behov for hjælp fra det offentlige er afhængig af årstiden eller at kommunen lader de truede børn undgælde for, at der ikke er afsat penge nok på den konto, hvorfra de skal hjælpes?
I Centerpartiet mener vi, at der her og nu bør være det nødvendige beløb til rådighed for at give børn og unge en tryg opvækst. Det vil medføre færre sociale udgifter i senere år.
Men det er naturligvis nemmere om 10 år at vise børnebørnene, at den tribune eller det sundhedshus har jeg været med til at opføre, end det er at pege på en forbipassende og sige: Ham Jens har jeg været med til at sikre en god tilværelse.
Du kan kommentere læserbrevet herunder.
